Østjyllands Politi efterlyser 20-årige Domas Samoska, der ifølge politiets oplysninger er gået fra sit hjem i nedtrykt tilstand. Politiet modtog søndag aften en anmeldelse om, at den 20-årige ikke havde været set siden torsdag d. 22. marts. Her havde han forladt sit hjem i Brabrand i ukendt retning. Politiet beder nu offentligheden om hjælp. Hvis man ser ham, bedes man ringe 114.
Idrætsforeningen IVF, Idræt Venskab Forening, har endnu en gang været udsat for indbrud, hvor en fladskærm og playstation-udstyr er blevet stjålet. Foreningens formand Mohamed Weis er træt og trist over indbruddet, der sætter foreningens arbejde tilbage, siger han til Gellerup.nu
Tilsynet med alment boligbyggeri kræver, at direktøren for Brabrand Boligforening, Keld Laursen, skal trække sig ud af bestyrelsen for JBH Holding, der blandt andet ejer Jorton A/S og Hustømrerne A/S. Sidstnævnte virksomhed har i 2017 udført opgaver for Brabrand Boligforening, og derfor mener tilsynet, at Keld Laursen har en dobbeltrolle, skriver Stiften.
I morgen aften kl. 19 kan du i Café MellemFolk i Vestergade høre en gruppe unge dansk-palæstinensere i organisationen Yallah!dk fortælle om opvækst, skolegang, ungdomsliv, uddannelse, kultur, religion og levevis. Du kan læse mere her