Vatanspor tager i dag kl. 14.00 hul på anden halvdel af turneringen i fodboldens danmarksserie. Modstanderen er Holstebro på udebane, og Vatanspor stiller op med mange nye spillere på holdet efter en stor udskiftning i løbet af vinteren. En af de nye er Art Kittiphan Lakhampui Jr. (billedet). Du kan følge live-opdateringer fra kampen på Vatanspors Facebook-side.
I den kommende tid udstiller fire lokale kunstnere, Anette Røddik, Vibeke Gonge, Birgitte Bærentzen Pihl og Kasper Hemmer Pihl, i Sognegården. Der er fernisering på Forårsudstillingen i dag, Palmesøndag, kl. 12.15 – 14.00. Læs mere her
Brabrand IF skal i dag til Skive for at møde det andet bundhold i rækken, Skive IK. Brabrand har herlige minder fra den tilsvarende kamp i efteråret 2017, hvor det lykkedes at vende kampen helt på hovedet i de sidste minutter og vinde 4-3. Træner Tom Søjberg fortæller om forventningerne til dagens kamp her. Som altid kan man følge opdateringer fra kampen på Twitter.
Brabrand IF´s håndboldherrer i Jyllandsserien spiller i eftermiddag kl. 14.00 forårets sidste kamp på hjemmebane mod Thorsager-Rønde. Brabrand har for længst sikret sig oprykning til 3. division, så der er kun æren at spille om.
Klubbens håndboldkvinder fik i torsdags rundet sæsonen godt af med en sikker 28-22-sejr på udebane over ASA. Det sikrer Brabrand en solid tredjeplads i Jyllandsserien, efter at holdet rykkede op i efteråret 17.