Torsdag aften kan Brabrand Håndbolds kvindehold i jyllandsserien sikre sig oprykning til 3. division med en sejr i Brabrandhallen, hvor modstanderen er Christiansbjerg. Brabrand har så stor afstand til rækkens nummer to, at oprykningen kan komme i hus allerede i fjerdesidste spillerunde. Kampen spilles kl. 20.30.
I dag kl. 9.30 kommer Bamsehospitalet på besøg på Gellerup Bibliotek. Bamselægen kigger efter brækkede bamseben, betændte bamseører og behandler i samarbejde med børnene med bandage, plastre, kys og kram. Læs mere her
Mellem 30 og 40 kvinder deltog søndag eftermiddag i sangdelings-workshop hos QHuset i Gellerup, og efterfølgende var der generalforsamling i foreningen, hvor det lykkedes at vælge en fuldtallig bestyrelse, der ses på billedet.