I dag fejrer Folkehuset Brabrand 30 års jubilæum. Kl. 9-10 serveres der morgenkaffe, morgenmadstallerken og morgenbitter. Der er ingen tilmelding.
Kl. 11.30-13.15 er der i folkehuset velkomstbobler, rugbrødssnitter og en øl, en vand eller et glas vin. Duoen John og Mogensen spiller og synger dansktop og de bedste sange af John Mogensen. Billetter kan købes i caféen senest i dag, fredag. Pris 50,- pr. person.
Kl. 14.30-16.00 serveres der kaffe og fødselsdagslagkage. Du kan desuden teste din viden om Brabrand. Der er fine præmier til vinderne. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.
I aften kl. 18.00 spiller Brabrand IF´s U19-hold i fodbold pokalkamp mod storebror, AGF. Kampen spilles på kunstgræsbanen ved Brabrandhallen.