Håndboldkvinderne fra Brabrand IF fik i aftes endnu en sejr i 3. division, da det i Brabrandhallen blev 25-21 over Hasle KFUM. Med sejren øgede Brabrand afstanden til rækkens nummer to, AGF, til fire points.
Onsdag d. 22. januar kl. 12.00 holder Lokalcenter Brabrand nytårsarrangement med spisning. Menuen er schnitzel med brasede kartofler. Der er underholdning v Eva Sun Nyo med sange fra bl.a. musicals, film og operetter. Billetter kan købes i cafeen frem til og med i dag d. 15. januar. Pris: 100,-.
De to tidligere Brabrand-spillere, Lukas Enevoldsen og Jacob Linnet, kommer ikke hjem til Brabrand i denne omgang. Førstnævnte har fået en ny kontrakt i FC Fredericia, mens Jacob Linnet i første omgang ikke er blevet forlænget i AC Horsens, men håber på en kontrakt i en anden klub, skriver Stiften.
I eftermiddag kl. 17-19 i Blixens, Karen Blixens Boulevard 7, er der netværksmøde for frivillige affaldsjægere, der her kan netværke med andre ildsjæle og få et indblik i Ren By-året 2020. Tilmelding til renby@aarhus.dk.