I morgen, tirsdag, kl. 16.30-18.00 inviterer Teknik og Miljø til borgermøde om udviklingen af City Vest. Det foregår i auditoriet i Blixens, Karen Blixens Boulevard 7. Formålet med mødet er at sikre, at borgerne får information om den kommende udvikling og mulighed for at deltage i den. Du kan tilmelde dig mødet via dette link.
Deltog du i Brabrand Byfest på og omkring Hovedgaden i september? Skal vi gøre det igen? Arrangørerne af festen er i gang med at samle erfaringerne sammen og har brug for din hjælp: Vil du bruge nogle få minutter på at bidrage med dine oplevelser via dette link? Her kan du også melde dig til at være en del af den gruppe lokale folk, som vil lave en endnu større og bedre byfest til næste år.
Fodboldpigerne fra Idræt Venskabs Foreningen, IVF, i Toveshøj, fik en stor oplevelse søndag eftermiddag, da de løb med AGF´s liga-spillere på banen på Ceres Park inden AGF´s kamp mod Kolding IF.
Har du brugt sportstøj, du ikke selv bruger længere? Trøjer, shorts og sko der ikke har scoret deres sidste mål? Så kan du aflevere det i Brabrandhallen i kassen, der står lige inden for hovedindgangen til hallen. Brabrand IF Håndbold samler tøj ind til Grøn Bazar, der afholdes søndag d. 26. november kl. 14-17 i Viby Hallen.