En 27-årig mandlig bilist fra Tilst er nu tiltalt for at have kørt over for rødt lys i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej, da han d. 6. oktober påkørte og dræbte den 23-årige Katrine Lilleøre Holm, skriver Stiften. Anklagemyndigheden mener også, at han på vej ind i krydset kørte 90 km/t, hvor han ellers kun må køre 70 km/t. Bilisten er også tiltalt for tidligere at have kørt 128 km/t på Viborgvej, hvor han ellers kun måtte køre 60 km/t.
Transportminister Benny Engelbrecht er klar til at gennemføre et forsøg i Aarhus, hvor man sætter kameraer op i kryds som eksempelvis Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej med det formål at nedbringe antallet af bilister, der kører over for rødt lys. det har ministeren svaret på en henvendelse fra byrådets politikere efter den seneste ulykke i krydset, hvor en 23-årig kvinde blev dræbt i fodgængerovergangen. Læs Stiftens historie her.
Fredag begyndte retssagen mod en 53-årig mand, som er tiltalt for at have forsøgt at dræbe Stram Kurs-politikeren Rasmus Paludan i Digterparken sidste sommer. Desuden er en 41-årig mand tiltalt for at have givet den 53-årige kniven og opfordret ham til at udføre sit forehavende. “De sagde, at der ikke ville ske mig noget, fordi jeg er psykisk syg,” sagde den 53-årige i følge DR blandt andet i retssalen.