Også i denne weekend venter der masser af oplevelser forskellige steder i 8220 Brabrand. Allerede her til formiddag kl. 9.00 går det løs med Lørdagsleg for de mindste i Globus 1 på Gudrunsvej. Der er blandt andet en spændende forhindringsbane at se frem til.
Senere lørdag formiddag – kl. 10.00-13.00 – er der “Læsningens Dag” på Gellerup Bibliotek, hvor der vil være små konkurrencer og sjove læseaktiviteter for hele familien.
Brabrand IF skal lørdag kl. 14.00 igen på point-jagt på Brabrand Stadion, hvor bundholdet FC Sydvest 05 kommer på besøg i 2. division vest.
Den tidligere målmand på Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold, Henrik Lindhard, er vendt hjem til Danmark igen efter kun 14 dage i den spanske klub Xerez Deportivo. Klubben rev hans kontrakt midt over, da han blev skadet. Han overvejer nu at starte i Brabrand igen, siger han til Stiften.