Både onsdag d. 6 og torsdag d. 7. oktober kl. 19.30 holder Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv lokalhistoriske aftener på Gasværket. Du kan høre om revyer i Brabrand, om vor mand i Norge og lokale aviser i Brabrand. Du kan reservere billet ved at sende en mail til dgg@detgamlegasvaerk.dk. Udfyld emnefeltet med: “Dit navn” “Dato” “antal billetter”. Billetprisen er 50,- inkl. kaffe og kage.
I dag kl. 11-13 er der åbent hos Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv på Gellerup Bibliotek, Gudrunsvej 78. Alle er velkomne til at kigge forbi og høre om lokalarkivets arbejde eller søge informationer om emner og steder i lokalområdet..
I dag kl. 12.30 spiller Brabrands fodboldkvinder i kvindeserien hjemmekamp mod ASA. Det foregår på Brabrand Stadion.
Lørdag kl. 20.30 er der på Gellerupscenen koncert med de to folk-bands ATIKA og Thief on the Roof. Begge koncertnavne er inspireret af både nordisk musiktradition og mere sydlandske stemninger – sidstnævnte bl.a. flamenco og latinamerikansk folklore. Du kan købe billet til koncerten her.
33-årige Anders Boisen har forladt Årslev og er nu flyttet ind i sit lille hus i en skov på Djursland. Stiften har besøgt ham, og han fortæller her om sin nye livsstil, hvor han har droppet jobbet og den lille lejlighed inde i byen for at finde frem til en mere bæredygtig livsstil.