Den isnende blæst gav frost i tæerne, men energi-niveauet er stadig højt på kunstgræsbanen i Gellerup, Arena Vest i dag, hvor fodboldklubben ACFC arrangerer Elite Cup. På billedet er det drengene fra Vejle Boldklub, der i en pause lægger planer. Elite Cup fortsætter til kl. 19 i aften, hvor der er finale.
På tirsdag d. 20. marts er der igen fællesspisning på Brabrand Lokalcenter på Voldbækvej. Denne gang er der lækker karrysuppe med kylling på programmet. Lokalcentret inviterer alle fra lokalområdet til at deltage i fællesspisningen – på kryds og tværs af generationerne. Læs mere her
Ifølge regeringens ghettoudspil, må der maksimalt optages 30 procent nye børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution, og det er en katastrofe, mener rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom. “Måden, som forslaget er skruet sammen på, vil arbejde direkte mod planerne om et mere attraktivt Gellerup og Bispehaven”, siger han til TV2 Østjylland.
Aarhus Motion afholder søndag Vinterløb ad Brabrandstien med afgang kl. 10 fra Brabrandhallen. Der ventes mange hundrede deltagere, så det kan være svært at køre ad Engdalsvej omkring kl. 10. Læs mere her