I formiddag kl. 10.00 åbner Brabrand Kulturuge som altid med en hyggelig fælles morgenmad i gården bag genbrugsbutikken Danmission på Hovedgaden. Danmissions personale står for arrangementet, Bager Hartmeier leverer rundstykkerne, Rema 1000 sørger for kaffen, og Gasværket giver En Enkelt. Formand for Brabrand IF, Kim Groth, står for åbningstalen. Du kan se hele programmet for Brabrand Kulturuge her.
I dag kl. 11-15 er der for fjerde år i træk Brabrand Byfest i Hovedgaden med masser af boder og aktiviteter. Kl. 11.30 er der hatteteater på Brabrand Torv, og kl. 12.30 og 13.30 byder Brabrand Musik på stomp-workshop. En række andre aktører Brabrand IF Fodbold, Brabrand Kirke, FDF og De Grønne Pigespejdere står også bag børne-aktiviteter.
Kl. 10-16 udstiller 9 medlemmer fra KUNST 8220, Birgit Mølgaard, Frits Pedersen, Inge Marie Kristensen, Jane Vilhelmsen, Jill Namø, Karen Mølgaard, Lise Barsøe, Merete Bartholdy og Ulla Meldgaard Jørgensen i Brabrand Hovedgades Studie 32. Udstillingen har ligeledes åbent søndag kl. 10-15. Der er fernisering på udstillingen lørdag kl. 12.00.
I dag kl. 10-14 er der Høstmarked i gården på Langdalsvej 75. Mr. Ruby flytter vinbaren udendørs, og LuksusBank, Kaiku og Numero 46 præsenterer gode tilbud. Desuden kan du smage på den nye Calmita Tequila.
I dag kl. 11-15 afholder SOS Børnebyerne et aktivitetsløb for børn med 10 poster i Æblehaven. Løbet indeholder spørgsmål og mindre opgaver. Der er gratis Filur-is til de første 30 børn.
I eftermiddag kl. 14.30 holder Gasværket fernisering på årets kulturuge-udstilling Generationer. De lokale kunstnere har fået til opgave at finde en medudstiller fra en anden generation. Udstillingen har ligeledes åbent søndag kl. 12-16 og den følgende uge dagligt kl. 14-17.
I aften kl. 18.00 inviterer Brabrand Whiskyklub til festaften på Gasværket med temaet “Mad med Whisky, Whisky til Mad”. Gourmetkokken Jan Munch Petersen tryller en udsøgt 3-retters menu frem, og efter maden spiller bandet Tradish. Der har været tilmeldingsfrist til arrangementet.



