Fodboldtalenterne i TSA Østjylland i Toveshøj skal nu også til at have boksetræning. TSA Østjylland er gået i samarbejde med Aarhus Athlet Klub, så det fremover er muligt for U10-U14-drengene under TSA Østjylland at deltage i boksetræningen hos Aarhus Aathlet Klub hver onsdag og fredag kl. 16-18 i Toveshøj.
Det går fortsat fremad med corona-vaccinationer i Gellerup. I denne uge er der i vaccinecentret i City Vest tirsdag og torsdag blevet vaccineret i alt 418 personer. Heraf fik 122 fik deres første stik. Især tirsdag aften var lidt af en fest i vaccinecenteret, da en stor gruppe unge kom sammen og fik deres første stik. De insisterede på at få taget et foto sammen med personalet som et minde om dagen.
I dag er sidste frist for at købe billet til julefrokosten i Lokalcenter Brabrand, der foregår onsdag d. 15. december kl. 12.00. Underholdningen bliver ved Old stars Cycling Orchestra, som spiller Beatles, Kim Larsen, Shubidua og gode gamle sange. Prisen bliver 150 kr.
Mads Sørensen fra Jobkollegiet i Brabrand er udviklingshæmmet og samtidig papchef i Løvbjerg på Trøjborg. Få med psykisk handicap er lige så heldige som Mads med have et job, og det kan skabe udfordringer for dem. Stiften fortæller her historien om Mads og om samarbejdet mellem virksomheden, Jobkollegiet og Aarhus Kommune.
Brabrand IF Fodbold har gennem 2021 oplevet en kolossal tilstrømning af medlemmer. Normalt ligger medlemstallet på omkring 550 medlemmer, men i løbet af året er der kommet en del nye hold til – blandt andet et stort og livskraftigt hold for motionskvinder – så antallet af medlemmer er nu på næsten 750, fremgik det af repræsentantskabsmødet i Brabrand IF tirsdag aften.
Antallet af coronatilfælde på Engdalskolen har tilsyneladende stabiliseret sig. Torsdag var meldingen på 8 nye smittetilfælde, mens der samtidig var en raskmelding fra 13. Dagens tilfælde lå fortsat mest i de yngre klasser, hvor 0., 2., 3. og 4. årgang var ramt.