
Vaskeriet på Louisevej skaber øvebaner for udviklingshæmmede og er fremhævet af forskere for at hjælpe borgere til at leve et mere selvstændigt liv. Men nu skal Vaskeriet lukke, mener Aarhus Kommune. Men beslutningen er på vej til at blive truffet på et urigtigt grundlag, skriver Vaskeriet til politikerne.
“Beskrivelsen af Vaskeriet og Vaskeriets indsats indeholder mange faktuelle fejl samt vurderinger, der ikke stemmer overens med sandheden eller vores samarbejde, kontraktgrundlaget eller de dokumenterede resultater.”
Det skriver Vaskeriets stiftere, Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort, i et brev til alle medlemmerne af Aarhus Byråd. Det sker efter, at Aarhus Kommune i slutningen af februar sendte et forslag om besparelser for 184 mio. kr. på socialområdet i offentlig høring.
Som en lille del af det gigantiske sparekatalog foreslår Sociale Forhold og Beskæftigelse at afvikle det årlige tilskud på 244.100 kr. til Vaskeriet. Det vil i realiteten betyde, at stedet må lukke.
I brevet til politikerne gør Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort opmærksom på, at beskrivelsen af Vaskeriets indsats er fyldt med fejl, og at “det er meget bekymrende, både for os i Vaskeriet, for den demokratiske proces og for tilliden, der er altafgørende for alt samarbejde og dialog.”
“Vi er helt med på, at der skal spares i Sociale Forhold og Beskæftigelse, og vi beder ikke om særbehandling. Vi beder om en korrekt og sandfærdig fremstilling og en fair vurdering,” skriver de.
Fungerer som et udviklingsrum
Blandt andet mener de, at det er direkte forkert, når der i sparekataloget skrives om Vaskeriet, at stedet “ikke i særlig stort omfang lykkes med at hjælpe borgerne nærmere ordinær beskæftigelse”.
“Af de 7 borgere, der har været tilknyttet Vaskeriet er 3 kommet videre i skånejob. Det svarer til 45 % af de visiterede borgere. For målgruppen i Vaskeriet er dette et markant resultat og et tydeligt tegn på, at indsatsen skaber progression, særligt fordi borgerne stadig er i job og ikke som mange andre er tilbage i et §103 tilbud, netop fordi vi uden beregning følger dem tæt længe,” skriver de i brevet.
Desuden mener Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort, at kataloget efterlader det indtryk, at Vaskeriets indsats alene skal måles på overgang til ordinær beskæftigelse:
“Samarbejdsaftalen beskriver en bredere social- og udviklingsfaglig indsats, hvor formålet er at styrke borgernes mod, kompetencer, arbejdsevne og livsmestring. Vaskeriet er en øvebane, men også et udviklingsrum, hvor progression måles individuelt og helhedsorienteret, IKKE udelukkende ud fra overgang til ordinær beskæftigelse. Som der står skrevet i kontrakten, KAN det føre til anden beskæftigelse, men det er ikke udelukkende hovedformålet med en øvebane i Vaskeriet.”
Undren over pludselig kritik
Forvaltningen skriver i kataloget, at udgiften pr. plads vurderes som relativt høj sammenlignet med kommunens interne tilbud. Også den beskrivelse imødegår de to stiftere:
“Prisen på øvebanerne i Vaskeriet er udregnet og fastlagt af forvaltningen selv, for netop hverken at være højere eller lavere end kommunens egne §103 aktivitets- og beskæftigelsestilbud.”
De finder det problematisk, at kataloget skaber et indtryk af, at Vaskeriet er et dyrere alternativ.
Men én bestemt sætning har særligt fået både medarbejdere og pårørende omkring Vaskeriet i oprør:
Det er derfor forvaltningens vurdering, at Vaskeriet ikke i særlig stort omfang lykkedes med at hjælpe borgerne nærmere mere ordinær beskæftigelse.
Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort skriver til politikerne, at forvaltningen på intet tidspunkt tidligere har italesat eller gjort dem bekendt med utilfredsheden, eller at man oplever, at vaskeriet ikke opfylder målene.
“Hvis der har været bekymringer, burde disse naturligt være blevet drøftet på vores møder, før de indgår som begrundelse for en opsigelse af kontrakten. Sidste møde var 8/12 – 2025, altså for mindre end tre måneder siden,” skriver de.
Man kan ikke først være tilfreds i årevis og derefter konkludere manglende effekt uden forudgående drøftelse.”
Forvaltning afviser fejl
De insisterer i brevet på, at forvaltningen ændrer beskrivelsen af Vaskeriet i sparekataloget. Men det er ikke sket, fortæller Pia Stabell Hjort.
“Forvaltningen medgiver, at vi kunne være beskrevet mere nuanceret, men mener ikke der er fejl, og de skriver, at det ikke rettes efter kataloget er sendt i høring. Vi er stadig udygtige og dyre. Det er vi selvfølgelig ikke enige i,” svarer hun Vores Brabrand.
Vaskeriet har yderligere fået svar fra flere byrådspolitikere, som udtrykker forståelse for frustrationen over beskrivelsen i sparekataloget.

Skaber handlemod og selvstændighed
I Vaskeriet håber, man nu, at stedets store netværk vil støtte op og skrive et høringssvar inden fristen d. 20. marts. Det har mange allerede gjort. Nogle kort og fyndigt og andre med grundige beskrivelser af Vaskeriets arbejdsform og resultater.
I et af de mange høringssvar beskrives forsket som “et direkte samfundsøkonomisk selvmål af Aarhus Kommune”:
“Vaskeriet leverer resultater, som de traditionelle kommunale tilbud ofte ikke kan matche. Ved at fokusere på konkret arbejde og inklusion skabes der et handlemod og en selvstændighed hos borgerne, som er helt unik,” skriver den pågældende.
Andre høringssvar lægger vægt på den betydning, Vaskeriet også har i hele lokalsamfundet:
“Jeg er kommet i Vaskeriet, siden de åbnede på Louisevej og haft stor glæde af det. Jeg håber, I ved, at rigtig mange, der kommer i Vaskeriet, ikke har andre stedet at gå hen og vil blive ensomme. De udviklingshæmmede er blevet så dygtige og sociale, de er gode værter for fællesskabet og er med til at bryde fordomme ned og at skabe livsglæde,” skriver en 86-årig lokal bruger af Vaskeriet.
En anden har lagt særligt mærke til den kommunale kritik af Vaskeriet og skriver:
“I har som kommune mange gange profileret jer af Vaskeriet som den gode historie på et godt og anderledes tilbud for handicappede, så hvorfor nu nedgøre deres arbejde, når økonomien trykker?”
I det hele taget beskrives Vaskeriets tilbud som særdeles betydningsfuldt, og at det ikke giver mening at skære det væk for at spare de 244.100 kr. Som der kontant står i et af høringssvarene:
“Jeg mener ikke I skal spare her. Det er forkert af mange årsager.”



