Den østlige del af Hovedgaden i Brabrand var efterhånden ved at være præget af små-kedelige lejligheds-byggerier – men nu går murermester David Harritz en helt anden vej. Sammen med sin søn, Victor, er han gået i gang med at renovere en villa fra 1910 på Hovedgaden 19 fra inderst til yderst.
Det er en fredag eftermiddag, hvor de fleste håndværkere er på vej hjem på weekend. Men fra den slidte ejendom på Hovedgaden 19 hamres og bankes der ufortrødent.
På taget er 22-årige Victor Harritz i gang med de sidste detaljer, før det nye tag kan lægges. Og i stue-etagen er morfar Vagn i gang med at reparere de ganske særlige paneler, der pryder væggene i stuen, mens David Harritz viser rundt i huset.
”Det er blevet et rigtig familieprojekt, hvor min søn og min kone er med i mange af overvejelserne. Vi sidder tit om aftenen og tegner og snakker om mange forskellige detaljer. Det er meget hyggeligt. Det giver også nogle diskussioner, fordi vi alle er engageret i projektet. Hele familien er inde over beslutningerne,” fortæller murermester David Harritz.
Respekt for husets historiske udtryk
Villaen på Hovedgaden 19 havde stået tom i flere år, efter at den ellers var blevet overtaget af investorer fra det sydlige Aarhus. Men da huset er vurderet som bevaringsværdigt, sagde Aarhus Kommune nej til nedrivning og opførelse af endnu en etagebolig.
I tre år stod huset tomt og delvist åbent for vind og vejr, inden David Harritz bød på det.
”Min søn Victor er i lære som vvs´er, og det ville være et godt projekt for en murer og en vvs´er at gå sammen om. Så kunne vi ha´ et fælles projekt at gå og hygge os med. Min svigerfar er gået på pension som tømrer, men han kommer her også de fleste dage og giver en hånd med,” fortæller David Harritz, mens vi går rundt i huset og ser på, hvordan det hele skrider frem.
På taget er 22-årige Victor i gang med de sidste ting, inden taget om få dage lægges på:
”Jeg synes det er et fedt projekt at være med til, fordi det er noget, man selv ejer og er med i beslutningerne. Der er ikke så meget der er helt besluttet på forhånd. Vi har en idé, men vi kan hurtigt justere planerne. Det er sjovt at komme herhen og lave noget på huset. Og så ser jeg også min morfar hver dag,” siger han.
Efter planen flytter han ind i huset, når stueetagen er færdig til jul. Til foråret, når overetagen står klar, regner familien med at leje den ud. Dertil kommer istandsættelse af kælderen i den 250 kvm. store villa.
”Vi sætter alt i stand i respekt for husets historiske udtryk, både ude og inde,” fortæller David Harritz.
Stuklofter, varmekanaler og meterhøje paneler
Som eksempel nævner han stuen, hvor gulvet var ødelagt af indtrængende fugt. I stedet er hos en nedbryder købt gulvbrædder af samme træsort, pitch pine, der bliver slebet og behandlet, så de ser ud som de originale.
Også stukloftet var ødelagt af den nedsivende fugt, men det står nu flot og genskabt ud fra, hvordan de eksisterende stuklofter i den herskabelige villa ellers ser ud.
Som en del af stuens særpræg er der halvanden meter høje træpaneler, som naturligvis også bevares. Dem går David Harritz´ svigerfar Vagn nu og reparerer og udbygger, hvor der tidligere var en dør.
”Der er da stil over sådan nogle gamle paneler,” kommenterer han i en kort pause under arbejdet.
Og så er der andre sjove detaljer som for eksempel varmekanaler flere steder ved fodpanelerne, hvor man i sin tid har ført varme op fra centralfyret i kælderen.
”Jeg har aldrig før set den løsning andre steder, men det er nærmest genialt tænkt. Vi bevarer én af kanal-åbningerne som en del af fortællingen om huset. Det er sjovt at ha´ som et minde,” siger han.
De uforudsigelige udgifter
Man fornemmer den faglige glæde ved at istandsætte villaen, der er opført med sans for både kvalitet og detaljer – men som har fået lov til at stå og forfalde alt for længe.
”Det er jo faktisk den slags totalombygninger, vi i virksomheden laver en del af. Men det her er lige en tand vildere. Det er nok kun noget, man giver sig i kast med, når man véd, at man bare kan lægge nogle ekstra timer i det, når der pludselig opstår noget uforudset.”
For eksempel fandt han for nylig ud af, at isoleringen i hulmuren ikke er, som den skal være. Den skal suges ud, og nyt materiale skal sprøjtes ind. Det vil resultere i en pænt stor ekstraregning.
”Nu mærker jeg jo så selv, hvordan vores kunder har det, når de uforudsigelige udgifter pludselig dukker op. Der opstår jo altid et eller andet i et gammelt hus, men jeg kan da godt mærke, hvor irriterende det er,” siger han med et smil.
Efter to en halv måneds arbejde har familien nu overstået den kedelige nedbrydningsfase og er gået i gang med at bygge op.
”Vi er stadig glade for, at vi har købt huset. Vi kan se, at meget af det, vi på forhånd har tænkt, faktisk godt kan lade sig gøre.”
Undervejs er de fleste af hans 10 ansatte også blevet involveret i arbejdet med huset. Når de er tidligt færdige med en opgave, smutter de tit forbi og rydder op eller ordner forskellige ting. Også hans to lærlinge oplever, hvad det vil sige at renovere et hus fra bunden.
Og når der er brug for andres ekspertise, bestilles lokale håndværkere som Lars Lykkegaard VVS og malerfirmaet Helge & Michael Jørgensen. Lokale folk hele vejen.
Hvad betyder det her renoveringsprojekt for dig personligt?
”Det betyder meget! Det allervigtigste er, at jeg har fået min søn med ind i projektet. Han har været i lære i to år og bliver virkelig udfordret fagligt af det her projekt. Jeg tror, det er sundt for ham at lære at planlægge og at opdage tingene, inden de sker. At være visionær. Og jeg kan mærke på ham, at han kan li´ det.”
”Og så giver det mening for mig at lave sådan et lokalt projekt. Jeg har selv boet i Brabrand i over 30 år, og det her er en flot bygning, som jeg selv har lavet service på i forbindelse med en stormskade. Jeg har faktisk gennem årene holdt lidt øje med bygningen.”
Da han så, at villaen var til salg, nåede han lige at tænke, at det kunne være interessant… Men der var også andre side-projekter, og han havde lovet sin kone at tage den lidt mere med ro. Men da hun selv senere nævnte, at hun havde set, at villaen var til salg, var grunden lagt til et rigtigt familieprojekt.
Stor interesse for projektet
Villaen er fra 1910. Arkitekten er ukendt, men David Harritz er blevet nysgerrig efter at finde ud af, hvem det er – og om den samme arkitekt har stået bag andre patricier-villaer i Brabrand?
”Der ligger nogle andre huse, der ligner det her til forveksling, både ved siden af Brabrand Kirke og lidt længere henne ad Hovedgaden. Man kan blandt andet se, at udsmykningerne omkring vinduerne er ret ens,” forklarer han.
”Jeg kan høre, at folk, som besøger Brabrand, er ret imponeret over de mange flotte huse i området. Der har tilsyneladende været en vis velstand, der har gjort det muligt at opføre de her huse, hvor der ikke er sparet på noget.”
Villaen er blevet sandblæst, og udsmykninger og krummelurer ved vinduerne er bevaret og kommer til at stå helt skarpt på den hvidmalede bygning.
Familien har været på jagt efter historiske billeder af huset, og det lykkedes Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv at finde ét fra 1967, hvor brandbilerne holdt uden for huset.
De var dog mere interesseret i husets udtryk tilbage i tiden, og billedet hjalp dem til at afgøre, hvordan husets nye vinduer skal se ud.
I løbet af de første måneders renoveringsarbejde har David Harritz oplevet en enorm interesse for projektet fra hele lokalområdet:
”Der kommer rigtig mange lokale og fortæller, at de er glade for det arbejde, vi gør. Man mærker en taknemmelighed. Det er vi ikke så vant til, når vi går og bygger,” griner han.
”Folk siger, at de har gået og holdt øje med huset, og at det fortjener det.”
