Brabrand-Årslev Fællesråd melder sig nu ind i debatten om byggeri på engene nord for Årslev Engsø. Fællesrådet ønsker, at området med boliger nær Skibbyvej formindskes, og at den zig-zag’ede afgrænsning ned mod engsøen skal være mere harmonisk og logisk.
Der bør være et mindstemål af ”respektafstand” fra Årslev Engsø og op til nybyggerier langs Skibbyvej, mener Brabrand-Årslev Fællesråd (BAAF).
Fællesrådet foreslår en respektafstand på f.eks. 300 meter fra stien ved søen og til nye bondegårde og husmandssteder langs Skibbyvej.
”Det er en afstand, der er større end flere eksisterende og gamle boliger på Skibbyvej,” skriver BAAF i et høringssvar til det forslag til helhedsplan for Årslev, som Aarhus Kommune i den seneste tid har haft i offentlig høring.
Helhedsplanen omfatter en masse aspekter af en kommende byudvikling omkring landsbyen Årslev. Men det er ét bestemt emne, der har fyldt debatten: Nybyggeri eller ej syd for Skibbyvej.
Flere end 1700 borgere har tidligere skrevet under på, at de på ingen måde ønsker nybyggeri syd for Skibbyvej. Derfor har det været ventet med spænding, hvilken holdning det lokale fællesråd ville indtage.
”BAAF mener stadig, at byggeri syd for Skibbyvej skal begrænses i forhold til forslaget i planen. Det gav vi også udtryk for i høringen før denne (2020),” skriver fællesrådet i det nye høringssvar.
Ønsker 200.000 m2 naturområde
Man kan altså godt acceptere en vis mængde byggeri – men fællesrådet ønsker ønsker det begrænset i forhold til, hvad der lægges op til i helhedsplanen. Og så fokuserer BAAF samtidig på mulighederne for at skabe et unikt naturområde ned mod engsøen:
”Engsø-området er hele bydelens store aktiv, og vi mener, at helhedsplanen skal give tydeligere anvisninger til, hvordan vi sikrer et endnu bedre og mere tilgængeligt naturområde på de lige nu privatejede brakmarker. Her kan der komme et endnu rigere fugleliv, flere dyr og mere biodiversitet generelt.”
”BAAF ser muligheden for at bruge helhedsplanen og udviklingen i Årslev til at skabe et meget stort og “nyt”, offentligt naturområde ved Engsøen. Ca. 200.000 m2 arealer, der grænser ned til søen, kan sandsynligvis blive et offentligt tilgængeligt naturområde, hvilket også Danmarks Naturfredningsforening bifalder i deres høringssvar,” fortsætter fællesrådet.
Formand for fællesrådet, Carsten Strange Jensen, understreger, at man generelt ønsker en lav/mellemlav bevoksning fra stien og op mod Skibbyvej, så der fortsat vil være et åbent kig opad fra stien ved engsøen.
Kommunen bør tage ansvar
Samtidig sender BAAF en opfordring til kommunen om at stille krav til grundejerne om at afstå en stor del af deres areal ned mod engsøen som modydelse for ”ret til en kontrolleret udvikling nær Skibbyvej”.
Fællesrådet opfordrer Aarhus Kommune til at sikre, at området syd for boligerne nær Skibbyvej forbliver en “naturzone”, og at boligudvikling ikke senere hen kan finde sted i den sydligere del af området – uafhængigt af hvem der senere sidder i byrådet, og hvilke nye oplæg der bliver fremsat.
”Hvis ikke kommunen kan etablere disse krav, mener vi ikke, der skal udvikles boligområde syd for Skibbyvej,” fastslår fællesrådet.
BAAF opfordrer samtidig Aarhus Kommune til at afsætte midler til naturgenopretning og naturpleje/-drift i det nævnte område.
”Det private ejerskab bør ikke give kommunen en passiv rolle eller give anledning til ansvarsfraskrivelse, hvor udviklingens retning og eventuelle manglende resultater i realiseringen bare kan “tørres af” på private lodsejere og udviklere,” understreger fællesrådet.
”Nødvendigt at være varsom og grundig”
Ud over at ønske en begrænsning i byggeriet langs Skibbyvej ønsker BAAF også, at det bliver tilpasset landskabet og bliver opført i landlig stil som bondegårde og husmandssteder, der honorerer historien og kulturarven i området:
”Med et (mere eller mindre) usynligt bondegårdsbælte nær Skibbyvej, som skaber den landsbystemning, vi efterlyser i planen, mener vi, at det er rimeligt, at lodsejerne skal afstå den resterende del af deres arealer, og kommunen skal altså tilvejebringe løsningsmodeller herfor og sikre midler til naturgenopretning og drift heraf.”
Fællesrådet roser overordnet set forslaget til helhedsplan for at rumme mange gode visioner og ambitioner, og man hilser udviklingen velkommen.
”Men fyldigheden af vores høringssvar vidner også om nødvendigheden af at være varsom, grundig og langsigtet i dette arbejde med Årslev, da det er en stor udvikling i en lille landsby.”
Det 21 sider lange oplæg rummer en række forslag til stramninger, ændringer, præciseringer og forbedringer, der skal gøre oplægget mere konkret:
“Det skal være konkret og tydeligt – også her fra starten “selvom det bare er en helhedsplan”. Det er nu, vi lægger kimen til en visionær bydel, som både Aarhus, kommende beboere, eksisterende beboere og byens politikere kan være stolte af,” skriver fællesrådet i høringssvaret.