
Måske har du også lagt mærke til, at kirkeklokkerne i Brabrand Kirke hver aften ringer kl. 22? Michael Bach-Holck, Egebjergvej, spekulerede over baggrunden for ringningen og spurgte provst Esben Andersen. Her kommer svaret.
”På mine aftenture i forbindelse med hundeluftning hører jeg ofte klokkerne i Brabrand Kirke ringe kl. 22. Dét undrede mig. Solen var jo gået ned?”
Sådan skrev Michael Bach-Holck forleden til Vores Brabrand. Nysgerrigheden fik ham til at kontakte provst Esben Andersen, Brabrand Aarslev Kirker, for at få en forklaring på aftenringningen. Og Esben Andersen svarede:
”Aftenringning kl. 22 er en tradition ved bykirker tilbage fra middelalderen. I de tætte gamle byer dengang var der stor brandfare, og samtidig med at ønske “godnat” betød ringningen helt konkret, at nu skulle al ild i esser og ovne slukkes.”
”Brabrand Menighedsråd besluttede omkring 1960 at indføre aftenringning som en prøveordning. Ordningen er fortsat uafbrudt lige siden, og må vel dermed siges at have vundet en vis hævd som lokal tradition.”
Vores Brabrand har efterfølgende talt med Esben Andersen om forsøgsordningen, der nu har varet i næsten 60 år. Han fortæller, at han gennem årene kun har hørt positive tilkendegivelser om aftenringningen:
”Jeg tænker, at mange nok har det ligesom mig – at det ville være en underlig aften, hvis man ikke hørte kirkeklokkerne kl. 22.”
Hvis du vil vide mere om kirkeklokkernes betydning i den danske folkekirke, kan du finde viden her.
Efterfølgende tilføjelse til artiklen: Vores Brabrand har fået oplyst, at initiativtager var pastor Regnar Christiansen, som kom til Brabrand i 1962, som også havde praktiseret aftenringning, da han var præst i Slagelse.