Danmarks Radio sender i øjeblikket live fra regeringens præsentation af det meget omtalte “ghetto-udspil”. Du kan følge med via linket her
“Så oprandt dagen hvor vi fik overdraget nøglerne til denne pragt ejendom på J.P. Larsens Vej 9 i Brabrand”, skrev VVS-installatør Lars Lykkegaard ApS i går på Facebook. Nu starter arbejdet med indretning af kontor og lager. 1. maj 2018 skal ejendommen være klar til indflytning.
Black Top Team, der består af syv 16-18-årige drenge med indvandrerbaggrund fra Gellerup, modtog i går Muskelsvindfondens pris “Plads til forskelle”, fordi gruppen skubber til samfundets fordomme om drenge fra “ghettoområder”. Prisen blev overrakt af rapperen L.O.C., der selv har været medlem af gruppen, skriver TV2 Østjylland.
Traktørstedet Constantia2 ved Brabrand Sø gør klar til en ny sæson, og bookinger til bryllupper og konfirmationer strømmer ind. Derfor har parret Birgit Astrup og Svend Erik Søfelt der driver Constantia2 investeret i et nyt selskabslokale, der åbnes 16. marts, skriver Lokalavisen.
En 27-årig mand fra Rumænien og hans 16-årige rumænske kæreste blev tirsdag aften anholdt og sigtet for tyveri i City Vest. Ud over madvarer fra Lidl, var de også i besiddelse af noget sprut, tøj og elektronik fra Føtex. Over for politiet indrømmede begge tyverierne, og de blev anholdt og sigtet. Da de er rumænske statsborgere og ikke har bopæl i Danmark, fik begge bøder og blev tilbageholdt på Udlændingeloven. Nu skal udlændingemyndighederne vurdere, om de kan blive administrativt udvist af Danmark.