Det kan man da kalde et anderledes valgmøde: På søndag kl. 14-16 i Globus 1 har TV2 Østjylland samlet 10 fodboldhold til en gang indendørs fodbold – med deltagelse også af en række byrådskandidater. Hvis nogen stadig leder efter en god kandidat at stemme på, er det måske stedet 🙂
I aften er der valgmøder på programmet i Gellerup. På Tovshøjskolen kl. 19-21 har Filmprojekt Gellerup samlet kandidater fra 10 partier, blandt andre rådmændene Rabih Azad-Ahmed (R) og Jette Skive (DF). Læs mere om mødet her
Og så har Alternativet besluttet at holde et ekstra valgmøde, ligeledes i aften, i Foreningernes Hus kl.19-21. En række byrådskandidater fra Alternativet samt folketingsmedlem Josephine Fock vil fortælle om og diskutere betydningen af at stemme til kommunalvalget. Se Facebook-begivenheden her