Salling Fonden meddelte i dag, at fonden giver 25 mio. kr. til det planlagte sports- og kulturcampus i Gellerup. Centret skal huse Århus Klatreklub, Gøglerskolen, Cirkus Tværs og fodboldklubben ACFC og ventes færdig i 2020. Aarhus Stiftstidende var til stede ved pressemødet.
Selv med trafikdæmpende bump bliver der ind i mellem kørt for stærkt på Langdalsvej i Brabrand. I aftes smadrede en bil igennem raftehegnet ved Langdalsvej 15b og kværnede hen over familiens trampolin. Heldigvis var der ingen på fortovet eller i haven på det tidspunkt… (Foto: Pernille Sølvhøj Roelsgaard)
I Gellerup Kirke kan du på onsdag d. 13. december være med til at synge nogle af de 100 nye salmer, der er udgivet i tillæg til Den Danske Salmebog. Arrangementet er en del af 10 salmemaraton-aftener i 10 forskellige sogne. Aftenen starter kl. 19.30. Læs mere her
Der er i morgen, tirsdag, afskedsreception for en række medarbejdere, som har været ansat i den boligsociale helhedsplan i Gellerup. Aftalen udløber her til nytår, og derfor er der afsked med de medarbejdere, som har været tilknyttet. Receptionen foregår kl. 15-18 i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A. Læs mere her