Er der plads til dig i et beskyttelses- eller sikringsrum, hvis der skulle blive behov for det? Sådan lød spørgsmålet forleden hos DR. Og Vores Brabrand har undersøgt sagen her i lokalområdet. Det viser sig, at der i 8220 Brabrand er plads til ca. én ud af 10 beboere.
Det er helt naturligt, at der er lokale forskelle, når det gælder beskyttelsen i en alvorlig krisesituation, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard:
“En løsning, der er gangbar i ét lokalsamfund, kan af geografiske, kulturelle, demografiske eller logistiske årsager være umulig i et andet lokalsamfund,” siger Bjarne Nigaard til DR.
Og det holder i dén grad stik i Aarhus. En opgørelse fra Beredskabsstyrelsen i juni 2024 viser, at der i Aarhus Kommune er beskyttelsespladser til 74,6 procent af kommunens borgere.
Men går man antallet af beskyttelsesrum og sikringsrum i 8220 Brabrand efter i sømmene, viser det sig, at der kun er beskyttelsesplads til ca. 9,5 procent af Brabrands beboere, i tilfælde af at en så alvorlig krigs- eller krise-situation skulle ramme Danmark.
Datamaterialet er hentet fra hjemmesiden Findbeskyttelsesrum.dk, der er udarbejdet af Aarhus-borgeren Andreas Svane ud fra data hentet i BBR-registret.
Han har samlet materialet, der viser, at der i 8220 Brabrand er 10 tilgængelige beskyttelsesrum med plads til i alt 1701 personer. Det svarer til 9,56 procent af Brabrands befolkning, der i skrivende stund i følge Aarhus Kommune udgøres af 17.793 indbyggere.
Du kan se et kort over de registrerede beskyttelsespladser ovenfor. Nederst i artiklen får du en liste med adresser og kapacitet.
Send meget gerne en mail til VoresBrabrand@gmail.com, hvis du har kendskab til andre beskyttelsesrum, end dem der her er nævnt.
“Ingen af rummene kan bruges!”
Spørgsmålet er så, om beskyttelsesrummene overhovedet er tilgængelige, hvis krisen skulle ramme os?
Det kan beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) ikke garantere. I et svar til Folketinget tidligere på året skrev beredskabsministeren, at rummene i almindelighed ikke er “fysisk besigtiget”, og at det heller ikke er vurderet, om rummene “fortsat er egnede som beskyttelsesrum”.
I maj 2025 besluttede ministeren så at sætte et eftersyn af beskyttelsesrummene i gang, skriver DR.
Ifølge beredskabsdirektør i Aarhus, Kasper Sønderdahl, er det dog ret usandsynligt, at de lokale beskyttelsesrum overhovedet kan bruges:
“Ingen af beskyttelsesrummene kan bruges. Det har ikke været en prioritering siden Den Kolde Krig. Der er ingen af rummene, som kan bruges til noget som helst,” siger Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen, til Din Avis Aarhus.
Faktisk vurderer han, at det er helt urealistisk, at kommunerne kan finde ressourcer til at få beskyttelsesrummene undersøgt. De kommunale redningsberedskaber er i forvejen presset på ressourcerne til at dække hverdagens beredskabsopgaver.
“Så det vil efter min beredskabsfaglige vurdering være helt uansvarligt at anvende kommunale skattekroner på besigtigelse eller på at vurdere, hvad det vil kræve at klargøre beskyttelsesrum. Det vil koste uhyggelige summer at sætte beskyttelsesrummene i stand,” siger han til avisen.
Men der skal sendes mange penge med til den opgave. Ingen kommuner i Danmark vil kunne løfte det inden for den nuværende økonomiske ramme til beredskaberne. Og med det nuværende trusselsbillede giver det heller ikke mening at bruge penge i den her boldgade, vurderer Kasper Sønderdahl.
Sikringsrum og beskyttelsesrum
Når der tales om beskyttelsespladser er det typisk en fælles betegnelse for sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum, skriver hjemmesiden Findbeskyttelsesrum.dk:
Sikringsrum: Findes ofte i kældre under f.eks. etageejendomme, virksomheder eller offentlige bygninger (som skoler og institutioner). Det er bygningens ejer, der har ansvaret for at vedligeholde sikringsrummet og eventuelt klargøre det efter påbud.
Offentlige Beskyttelsesrum: Er beregnet til offentlig brug, f.eks. for trafikanter eller beboere uden adgang til sikringsrum. Det er kommunen, der har ansvaret for disse rum. Eksempler inkluderer offentligt tilgængelige P-kældre eller de fritliggende betondækningsgrave (ofte kaldet bunkers), som blev bygget efter 2. verdenskrig.
Ifølge Beredskabsstyrelsens opgørelse fra 2024 findes der 3,6 millioner registrerede sikrings- og beskyttelsesrumspladser i Danmark.
De registrerede beskyttelsespladser i Brabrand
Silkeborgvej 622 – 175 personer – ved kontorbygning
Hovedgaden 5 – 836 personer – ved Engdalskolen
J.P. Larsens Vej 11 – 47 personer – ved industribygning
Emmasvej 1B – 66 personer – ved parkeringsanlæg
Røgelvej 15 – 69 personer – ved daginstitution
J.P. Larsens Vej 17A – 47 personer – ved værksted
Holmstrupgårdvej 1C – 75 personer – ved kontorbygning
Edwin Rahrs Vej 52 – 100 personer – ved erhvervsbygning
Edwin Rahrs Vej 40 – 50 personer – ved erhvervsbygning
Edwin Rahrs vej 40 – 236 personer – ved kontorbygning
