I eftermiddag kl. 14 – 17 er der på Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. sal, fernisering på en udstilling om Tousgaard, og hvad den gennem tiden er blevet brugt til. Samtidig udgiver Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv et hæfte om gården og dens transformation fra landbrug til beboerhus.
I dag kl. 12-16 holder Jydsk Grafisk Værksted åbent hus med udstilling og arbejdende værksted. Jydsk Grafisk Værksted udgøres i øjeblikket af kunstnerne Unn Høje, Birgitte Smed, Joe Ingvartsen, Kirsten Nørskov Greibe og Nida Nielsen. Der er ligeledes åbent hus i kunstnernes værksted på onsdag kl. 19-21 og i næste weekend.
I dag kl. 12.30 inviterer Brabrand Sognegård til fernisering på en kunstudstilling, hvor 11 lokale kunstnere i forbindelse med Brabrand Kulturuge udstiller deres værker under det fælles tema Salmer. Udstillingen kan herefter ses frem til 3. oktober, mandag – fredag kl. 9 – 13.
I eftermiddag kl. 13.30 lægger Domis Park græs til bundopgøret i mændenes serie 1 mellem Brabrand IF og Galten.