I går var kommunens maskiner i fuld gang med at trimme og jævne fodboldbanerne på Engdalsvej. Det blev kørt store mængder jord på, og det blev jævnet, sådan at banerne nu er mere jævne at spillet på.
I aften kl. 19.30 inviterer Brabrand Sangkor til forårs-koncert i Brabrand Kirke med forårssange, der stråler af lykke og lyse nætter – og lidt dansk sømandsromantik. Koncerten er den første med den nye korleder, Alberte Roesdahl. Udover koret medvirker Michael Østergaard Jensen på orgel og klaver og et vokalensemble samlet af korlederen. Efter koncerten serveres der vin, vand og chips i sognegården mod et beskedent beløb.
I eftermiddag kl. 14.30 er der gudstjeneste i lokalcentret, Folkehuset Brabrand. Kirkekaffe og brød koster 25 kr.
I aften kl. 18 inviterer Gellerup Forsamlingshus 18-30-årige til forfatterforedrag med Morten Pape. Han har senest skrevet romanen Guds bedste børn i 2018 og I ruiner i 2021, som afrunder hans stort anlagte Amager-trilogi. I ruiner vandt Politikens Litteraturpris 2021. Læs mere her.
I sidste weekend måtte flere end 10 håndboldhold udgå fra stævnet AGF Cup i blandt andet Brabrandhallen, fordi adskillige børn pludselig blev syge med opkast og dårlig mave. “Det er for tidligt at sige præcis, hvad det drejer sig om, men vi arbejder med en hypotese om, at det er roskildesyge, eller norovirus, som virussen egentlig hedder, siger beredskabschef ved Fødevarestyrelsen, Nicolas Hove, til Lokalavisen.