Brabrand IF spillede i går 1-1 i 1. divisionskampen i Skive. Thomas Viggers sendte ellers Brabrand på sejrskurs med 10 minutter igen efter et flot hovedstød efter hjørnespark (billedet), men Skive udlignede kort tid efter. Du kan læse et referat af kampen på klubbens hjemmeside. (Foto: Brit Sørensen Onwumelu)
Vatanspor fik desværre ikke den start på foråret, holdet havde håbet på. På udebane mod Holstebro kom Vatanspor ellers foran efter tre minutter på mål af Dzejlan Karalic. Men gradvist overtog Holstebro styringen og kom foran 3-1, hvorefter Okan Özdemir fik rødt kort. Kampen endte 6-1 til Holstebro.
Forleden modtog Peter Laugesen Dan Turèll Medaljen ved et arrangement på Vangede Bibliotek. Peter Laugesen kvitterede med en bevæget og bevægende optræden, hvor han – ud over at afspille Grateful Dead-sangen “Ripple” – læste fra de sidste sider af samlingen “Deadlines” (1994), der blev skrevet efter modtagelsen af nyheden om sjælevennen Dan Turèlls død. (Foto: Lars Movin)