Det dejlige solskinsvejr trak i weekenden mange familier til Brabrandstien, hvor der både lørdag og søndag var tæt trafik – i modsætning til hvad billedet viser. Der blev holdt fin afstand, og alt foregik i ro og orden. Foto: Henrik Sparevath.
I fredags kl. 19.30 blev en 33-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Sintrupvej i Brabrand.
Natten til mandag stoppede Østjyllands Politi flere bilister på Edwin Rahrs Vej for at køre uden kørekort. Kl. 00.03 blev en 25-årig mandlig bilist stoppet og sigtet af en politipatrulje, og en halv time senere blev en 20-årig mandlig bilist også sigtet for kørsel uden førerret.