På fredag kl. 20.00 kan du på Gasværket opleve den svenske sangerinde Amanda Ginsburg sammen med Filip Ekestubbe, piano, Anders Fjeldsted, bas og Snorre Kirk på trommer. Amanda Ginsburg er blevet uhyre populær på den skandinaviske jazzscene og er anerkendt for sine raffinerede arrangementer og en fængslende vokaljazz. “Hun inviterer lytteren ind i et univers af veldrejet og swingende, melodisk jazz på svensk, hvor hun med sin umiskendelige stemme og rolige swing skaber vedvarende melodier, der tager publikum med på ubetrådte musikalske veje,” lyder det om hendes koncerter. Arrangør er Jazzværket. Du kan bestille billetter her.
Efterårsferien er i fuld gang, og det betyder, at der ugen igennem er familie-aktiviteter i hele bydelen. Mandag-fredag kl. 9-15 er der i Globus 1 på Gudrunsvej 3A aktiviteter i hallen. Kl. 9-11.30 er en kæmpe forhindringsbane sat op til de 0-6-årige og deres forældre. Kl. 12.30-15.00 er forhindringsbanen for de 7-14-årige.
Brabrand IF Petanque var igen repræsenteret på præmieskamlerne ved Danmarksmesterskaberne i double for veteraner. Her fik Betina Carstensen og Tommy Jensen kæmpet sig til en flot bronze-medalje efter flere spændende kampe i løbet af dagen.



