I formiddag kl. 10-13 inviterer Teknik og Miljø igen til naturdag på Naturcenter Sølyst, Louisevej 100. Du kan høre om, hvordan dyrene klarer den kolde vinter, hvor I bl.a. kan have fingrene i uld og filte små dyr. Bålet bliver også tændt, så alle kan få varmet fingrene og få noget varmt at drikke.
Så kom julen til Hovedgaden og Brabrand Kirkevej. Fredag blev den traditionsrige julepynt sat op af Anders Koba Jensen fra Brabrand El, og da mørket faldt på, var stemningen, som den plejer at være i december. På Facebook takker Brabrand-Årslev Fællesråd for indsatsen.
Fredag var sæsonen forbi for Snehvide og de tre kalve, som helle sommeren har nydt naturen og det lækre græs på sydsiden af Brabrand Sø. Landmand Morten Laursen hentede kreaturerne hjem i stalden, hvor de vil hygge sig i de kolde måneder.
I formiddag kl. 10.30-13.00 kan hele familien lave en juledekoration på Gellerup Bibliotek. Biblioteket sørger for gran, ler og almindelige lys. Du kan selv medbringe ekstra pynt eller et kalenderlys.
I eftermiddag kl. 14-16 inviterer afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken til æbleskiver, gløgg, juleklip og at lave juledekorationer. Det foregår i Samlingshusets store sal.
I eftermiddag kl. 15.00-21.00 præsenterer Gobaad Kulturforening og Familienetværket en ny bog om Sadoo Cali Warsames liv, skrevet af Yuusuf Xasan Ismaaciils. Det foregår hos Gellerup Art Factory.
I eftermiddag kl. 15.15 inviterer Gellerupbadet igen til vandgymnastik. Det hele foregår til musik, og mon ikke der sniger sig et par julesange med på spillelisten, skriver Gellerupbadet. Prisen er 80 kr., og du skal købe billet på forhånd via dette link.