Det var en 31-årig politibetjent fra Østjyllands Politi, der fredag aften blev påkørt i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej. Hans tilstand var lørdag morgen fortsat kritisk. Føreren af bilen flygtede fra stedet ad Silkeborgvej i retning af Brabrand. Den formodede flugtbilist, en 20-årig mand, er fortsat på fri fod. Politiet beder derfor også fortsat offentligheden om hjælp til at finde frem til ham. Han beskrives som 185 centimeter høj, muskuløs, mørk i huden og med sort, mellemlangt skæg og hår. Ring på 114, hvis du har informationer om den eftersøgte.
I dag kl. 11.00 inviterer Naturdetektiverne i Gellerup til ”Familietid i tipien” ved Information Vest, Tinesvej 31. Der er bål og familieaktiviteter.
I dag kl. 12.00 går det ved rostadion løs med den 11. udgave af motions-arrangementet ”Giv 24 timer”, der samler penge ind til syge børn på Akut Børnemodtagelse. Frem til søndag kl. 12 vil der være masser af cyklende og løbende folk på vej rundt om Brabrand Sø. Læs mere her.
I dag kl. 14-17 arrangerer organisationen GAME street-aktiviteter ved Aarhus Klatreklub, Karen Blixens Boulevard 41B. Alle kan møde op og være med til Street Art Workshop eller fodbold- og basketball-turneringer.
I dag kl. 9.00 går det løs med en ny udgave af Nordic Race, der igen gæster Hasle Bakker.