I aften kl. 20.00 går den danske pop-duo Barselona på scenen på Grimhøjgaard som en del af De Grimmeste Aftner. Barselona har i løbet af de seneste år taget Danmark med storm med nomineringer til P3 Guld, Carl Prisen, Gaffa Awards samt Steppeulven og optrædener på bl. a. Roskilde Festival, Heartland og Smuk Fest. Du kan købe billet her.
Syv forskere fra Arkitektskolen Aarhus har forfattet en 400 sider tyk bog om Gellerup. Den udkom i maj 2021 på Arkitektens Forlag, og i går holdt Arkitektskolen reception i anledning af udgivelsen. Bogen giver det helt store overblik over visionerne, byggeriet, receptionen og alt, hvad der er sket siden. Rigt illustreret. Her fortæller forfatterne om projektet.
Brabrand IF Gymnastik mangler et par engagerede forældre med barn/børn til at lede forældre-barnhold lørdag formiddage i den kommende gymnastiksæson. På holdet kan der hoppes, kravles, leges, spilles bold, synges, bygges “baner” samt brændes en masse krudt af, inden weekenden rigtigt begynder. Holdet starter 4. september. Hvis du er interesseret, kan du kontakte Thomas Overgaard Jørgensen på tlf. 4177 0726.
Vikingeugen i Gellerup fortsatte i går med læderværksted, sværdkamp og brændnældesuppe over bål. I dag er der bål og vikingeleg igen. Kig forbi tipien ved Information Vest, Tinesvej 31, kl. 13-15.