Der er stadig noget at komme efter for Østjyllands Politis færdselsafdeling i det vestlige Aarhus. Sammen med og lokalpolitiet i Aarhus Vest gennemførte politiet torsdag eftermiddag en fælles færdselsindsats, og det førte til 37 sigtelser fordelt på 28 sigtede.
Blandt sagerne var en såkaldt eftersættelse af en meget ung mand uden hjelm. Han kørte på en uindregistreret motorcykel, der formentlig var stjålet.
Han valgte under flugten fra politiet på Edwin Rahrs Vej at køre over for rødt lys med ca. 100 km/t. Kort efter kom politiets off roader efter ham, hvorefter han valgte at smide motorcyklen og flygte til fods. Det lykkedes ham at slippe væk, men de lokale betjente i Aarhus Vest havde allerede genkendt ham, så der venter ham et efterspil.
De 37 sigtelser fordelte sig med:
14 x manglende brug af sele
8 x brug af håndholdt mobil (klip)
2 x rødt lys (klip)
2 x børn ej fastspændt (klip)
2 x kørsel i frakendelsestiden
1 x kørsel uden førerret
1 x kørsel i narkopåvirket tilstand
1 x kørsel på fortov
6 x andre forseelser