Søndag lagde Gellerupscenen rammer til Århus Sangskriverværksteds ambitiøse koncert-projekt, forestillingen FRED, hvor 11 sangskrivere havde skrevet alle sangene. Fotograf og musiker Jørgen Nielsen, Brabrand Skovvej, var blandt publikum og tog undervejs en masse billeder. Her får du en stribe af dem.
I det mest ambitiøse koncertprojekt i Århus Sangskriverværksteds 25-årige historie præsenterede de 11 sangskrivere gennem koncerten musik, der spændte fra folk til punk.
De 11 sangskrivere var: Juka Trashy, Ole Nielsby, Snær, Astrid Alsbjerg, Minka Hoist, Det nye navn, Lars Ingesman, Penny Flows, Britt Rasmussen, Freja Lærke og Svend Seegert. De blev akkompagneret af et husorkester sammen med Eva Esmann Behrens’ flotte lysprojektioner. Her får du nogle af Jørgen Nielsens fine fotos fra koncerten.