Brabrandhallen, Sødalskolen, Skjoldhøjkollegiet, Brabrand Sognegård, Skjoldhøj Kirke, Brabrandhus – samt over 400 boliger i hele bydelen. Arkitektfirmaet Friis & Moltke har haft enorm betydning for, hvordan Brabrand ser ud i dag. Jens Hedegaard har kortlagt de fleste af byggerierne.
”Da vi flyttede ind for 10 år siden, troede vi bare, at det var et almindeligt hus.”
Et stort smil breder sig over snart 73-årige Jens Hedegaards ansigt, mens han ser sig omkring i stuen i huset på Egebjergvej.
Faktisk passer det ikke helt. Han og hans kone Birthe vidste godt, at huset var tegnet af Friis & Moltke. Men de vidste ikke, at der var en dybere sammenhæng mellem de kendte arkitekter og det lokalområde, de var på vej til at flytte til.
”Da vi begyndte at kigge os omkring, viste det sig, at Brabrand faktisk var rig på de her gårdhavehuse, der ligger rundt omkring i hyggelige miljøer. Og det her var et hus, der kunne passe os. Det var vi ikke et sekund i tvivl om.”
De faldt straks for klyngehuset på Egebjergvej, da de i 2014 ønskede at flytte tættere på familien i Brabrand. Og de faldt hurtigt til i fællesskabet med de øvrige 21 familier i klyngen af rødstens-beklædte boliger, der ligger omgivet af naturens grønne farver i rolige omgivelser på toppen af bydelen.
Her møder alle op til arbejdsweekender, vinter- og sommerfester og har det i det hele taget godt med hinanden i det idylliske hjørne af Brabrand.
Mange af beboerne flyttede ind for mange år siden som helt unge og har kunnet se børnene lege og vokse op sammen, løbe ud og ind hos hinanden og følges ad gennem skoletid, ungdomsuddannelser og på vej mod selv at stifte familie. Gennem årene er der skabt stærke venskaber på kryds og tværs.
Her fandt Birthe og Jens sig hurtigt til rette.
En liste med 57 selvstændige projekter
Men for et par år siden fik tilværelsen på Egebjergvej en ny dimension. Af sin datter fik Jens i julegave bogen “Friis & Moltke Husene” af Marianne Ibler (2023).
Han fik senere også fingre i bogen “Friis & Moltke” af arkitekt P.E. Skriver (1997) – med hjælp udefra, da bogen i dag er svær at opdrive.
“Den indeholder en grundig gennemgang af tegnestuens arbejder og en liste med udvalgte byggerier – ikke komplet, og ikke helt fejlfri” siger han med et smil.
“Men det slog mig, hvor mange af deres byggerier, der ligger her i Brabrand, hvor tegnestuen startede, delvist i samarbejde med en anden kendt lokal arkitekt, Knud Blach Petersen. Og det gik efterhånden op for mig, hvilken kæmpe betydning, tegnestuen og Knud Friis som person har haft for Brabrand”.
Han blev hurtigt optaget af at søge mere information, godt hjulpet af kontakter til mennesker i lokalområdet, tidligere medarbejdere på tegnestuen og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv. Og så foran skærmen med næsen nede i Kommunens Byggesagsarkiv, hvorfra han har kunnet hente arkitekternes tegninger mv.
Det var og er hverdagsarkitektur med appel til almindelige mennesker. Vi ville gerne bidrage til at styrke den gamle påstand, at i Danmark kan selv almindelige mennesker bo godt. (Knud Friis)
Listen omfatter nu 57 selvstændige projekter eller opgaver, rummende godt 400 boliger og en lang række institutioner og virksomhedsbyggerier – foruden Skjoldhøjkollegiet med over 800 boliger. Håbet er over tid at kunne samle ”Den komplette oversigt” over Friis & Moltkes byggerier i 8220 Brabrand.
Han erkender åbent, at arbejdet ikke er tilendebragt.
“Der er mange flere mennesker, jeg gerne vil blive klogere af at tale med, mange huse jeg gerne vil se, og der kan fortsat gemme sig enkelte byggeprojekter, jeg ikke kender til, eksempelvis på Engdalsvej ud over nr. 18 og et på Stenbækvej ud over nr. 15. Hvis nogen ligger inde med informationer, vil jeg være meget interesseret i at høre nærmere,” siger han.
”Robuste løsninger der holder”
Tegnestuen kom i gang i starten af 1950erne, hjulpet af statslånsordningen. Også “almindelige” folk gik til arkitekterne for at få tegnet hus og klaret papirarbejdet, og lokale håndværkere stod for opførelsen af smukke, praktiske rammer for familiernes hverdag til en rimelig pris i god kvalitet.
”Man kan se, at husene er lavet ordentligt. Det er robuste løsninger, der holder, og som har kunnet tilpasse sig vores ændrede boligforbrug. Dengang var det jo for eksempel et privilegium at børnene kunne ha´ deres eget værelse.”
”Men nu må man konstatere, at Friis & Moltke-husene desværre ikke længere på samme måde er “for helt almindelige mennesker”, hvilket Knud Friis allerede i sin tid begræd. Det er så lækre byggerier, som rigtig mange mennesker gerne vil bo i. Det betyder, priserne i de senere år typisk er steget kraftigt.”
Fra ensartethed til forskellighed
Gårdhavehusene – også kaldet klyngehuse – på Egebjergvej er opført i 1970-74 og er tidstypiske for en boligform, Friis & Moltke opførte mange af i 1960´erne og 70´erne.
Alene på Egebjergvej stod tegnestuen bag tre klynger med i alt 50 gårdhavehuse, som Rømerhaven A/S v/ murermester Gunnar Frank stod bag opførelsen af. De to store grupper med 18 og 22 huse er i røde sten, mens den lille med 10 huse er i gule sten.
Arkitekterne fremhæver selv byggeriet i en folder om tegnestuens arbejde:
”I tegnestuens arbejde var det graduerede fællesskab altid i fokus. Dette ses i flere bebyggelser, hvor mindre individuelle boliger med egne haver organiseredes i et større fællesskab. Klyngehusene Tingstedet eller Egebjergvej i Brabrand er tidstypiske eksempler,” skriver Friis & Moltke.
Alle boligerne var i udgangspunktet ret ens både udvendig og indvendig med en plantegning med køkken, bryggers, badeværelse, gæstetoilet og en stor stue opdelt med en ubehandlet gråbrun trævæg. En fordelingsgang, tre små værelser, og et soveværelse.
Klassisk Friis & Moltke-arkitektur med upudset beton, skifer, ru brædder og synlige konstruktioner. På Egebjergvej dog ”blødt op” med en del fodlister, gerigter og kraftige skyggelister, der ellers bestemt ikke var Knud Friis´ kop te. Måske var det elementer, bygherre Gunnar Frank tog beslutning om, funderer Jens Hedegaard.
Set udefra er husene stadig ret ens, bortset fra at en del beboere mod syd har fået erstattet de små kvadratiske Friis & Moltke-vinduer med større vinduer, der giver mere lys og udsigt mod Brabrand Bakker.
Det er enkelt, funktionelt og gennemtænkt. Det er først og fremmest arkitektur for almindelige mennesker. (Jens Hedegaard)
Gårdhaverne var i udgangspunktet ens, men findes i dag i mange forskellige udgaver. Og særligt indvendig er der i dag store forskelle. Mange har væltet vægge og lagt værelser sammen, hvilket Jens Hedegaard ser som helt i tråd med arkitekternes idé om at bygge åbent med sans for funktionalitet og omskiftelighed.
Hos Birthe og Jens Hedegaard er der ved at inddrage det tidligere affaldsrum skabt et nyt og mere rummeligt gæstetoilet og brusebad. Men den største ændring har nok været ovenlysvinduerne, der nu bringer mere lys i den store stue.
”Vi har jo ikke tænkt, at vi absolut skulle være fuldstændig loyale over for Friis & Moltkes originale tegninger. Grundlæggende har den givne ramme bare passet så godt med det, vi gerne selv ville. Det er bare så rigtigt og lækkert tænkt fra starten. Der er ikke nogen dikkedarer med fancy lister, uholdbare materialer og den slags. Husene er simpelthen langtidsholdbare,” siger Jens Hedegaard, mens han viser rundt i huset.
”Vi har noget unikt at byde på i Brabrand”
Som byplanlægger gennem mange år i bl.a. Holbæk Kommune har han været vant til at tænke i smukke omgivelser og gode rammer om folks liv. Og han glæder sig over at bo i en bydel med så mange kvalitetsbyggerier.
”Jeg håber, jeg kan være med til at højne bevidstheden om, hvad Brabrand er for et dejligt sted at bo, og at flere vil kigge sig omkring og se på den arkitektur, der omgiver dem. Man får øjnene op for, at området er og kan noget særligt.”
”Vi har så mange fine huse her i Brabrand. For eksempel de fine stationsby-huse fra Qvistgaardsvej og op til Hovedgaden. Og patricier-villaerne omkring kirken. Det er en fornøjelse at se, hvordan man passer på husene og har øje for deres kvaliteter. Jeg synes, at vi her har noget unikt at byde på i Brabrand.”
I den kommende tid kan du på Vores Brabrand læse om en række af Friis & Moltke-byggerierne i Brabrand, om folkene bag – og om nogle af de andre arkitekter, som har præget bydelen.
