Eleverne strømmer til Engdalskolen, langt hurtigere end Aarhus Kommune kan nå at bygge nye klasselokaler. Skolen er i akut pladsmangel og skolebestyrelsen og skolens ledelse efterlyser både en her-og-nu-løsning og en langsigtet plan for skolens udvikling.
Engdalskolen er bogstavelig talt ved at blive kvalt i sin egen succes. Cirka 75 procent af børn og unge i skoledistriktet går på den lokale folkeskole. Det tal ligger betydeligt over gennemsnittet for hele Aarhus Kommune. I hele kommunen går 63,2 procent af børnene i den lokale folkeskole.
Da byudviklingen også medfører, at flere flytter til skoledistriktet, betyder det en stor – og voksende – tilstrømning af elever til Engdalskolen. I 2009 havde skolen 715 elever, mens tallet her 12 år senere netop har rundet 1000.
Tal fra Aarhus Kommune viser, at skolen i løbet af de kommende 10 år kan nå 1400 elever, når blandt andet byudviklingen ved Årslev begynder at tage fart. En ny bydel i Årslev ventes at kunne føre til mellem 300 og 400 flere elever.
Aarhus Kommune har forsøgt sig med en række om- og tilbygninger, men næsten før de nye lokaler var klar til at blive taget i brug, har elevtallet oversteget kommunen forventninger. Derfor må Engdalskolens ledelse konstant finde på kreative løsninger for at sikre eleverne rimelige rammer.
Ingen penge i 2022-budgettet
Lige nu går det kun, fordi skolen har lejet en pavillon med to lokaler, men lejemålet udløber i 2022. Samtidig øger yderligere elevtilgang bare behovet for yderligere et klasselokale – så Engdalskolen vil næste år akut mangle tre klasselokaler.
Skolebestyrelsen og skolens ledelse havde håbet, at det i Aarhus Kommunes budget for 2022 ville være penge til at løse de umiddelbare problemer, men de nødvendige 2,2 millioner kroner var ikke med i det endelige budgetforlig.
I stedet vil politikerne nu have en analyse af ”skolekapaciteten i det vestlige Aarhus”.
Udvikling som hovsa-løsninger
I skolebestyrelsen er der stor bekymring over skolens lokale-udfordringer, både på kort sigt og på langt sigt:
”Vi er selvfølgelig nødt til at finde en løsning på lokalemanglen her og nu. Men vi vil også meget gerne have gang i en diskussion om den langsigtede vision for vores lokale folkeskole – tænkt sammen med byudviklingen i lokalområdet,” siger formand for skolebestyrelsen, Frank Juul Agerholm.
Han oplever, at både bydelen og skolen knopskyder via hovsa-løsninger, som det er svært at se den overordnede linje i.
For Engdalskolen har det betydet, at skolen nu huser over 1000 elever på den samme matrikel, der for blot få år siden var rammen om dagligdagen for langt færre børn. Og skolevejene er ofte ikke tænkt ind, når nye boligområder som det på den tidligere JAKA-grund bliver planlagt.
”Vi er nødt til at tale om, hvor det er, vi gerne vil hen. Den nuværende udvikling virker temmelig planløs,” siger Frank Juul Agerholm. Han håber, at debatten kommer i gang allerede i valgkampen før kommunalvalget i november.
Skolen er som humlebien
Når skoleleder Anders Munthe fortæller om skolens udfordringer, så indleder han med at understrege, at skolen ikke ønsker at fremstå som nogen, der bare beklager sig. Skolen lever med betingelserne, og alle på og omkring skolen gør alt, hvad de kan for at skabe en god skolegang for alle. Men det bliver stadig sværere.
”Lige nu klarer vi os med en lejet pavillon. Men samtidig mister vi jo udearealer.
Vi har simpelthen for lidt plads. Og hver gang, vi får lov til at lave en tilbygning, bliver vi overhalet indenom, når stigningen i elevtallet hele tiden sprænger kommunens prognoser.”
Formand for skolebestyrelsen, Frank Juul Agerholm, bruger den velkendte sammenligning med humlebien: Den burde ikke kunne flyve – men den gør det alligevel. Han stiller spørgsmålet, om Engdalskolen på længere sigt kan blive med at klare den.
Utryghed blandt småbørnsforældre
Skoleleder Anders Munthe oplever, at pladsproblemerne giver en vis utryghed hos småbørns-forældre i skoledistriktet: Kan de nu være sikre på, at deres børn kan komme til at gå på skolen?
”I øjeblikket ringer bekymrede forældre og spørger til, hvornår vi holder de første møder om den kommende skoleindskrivning. Det bliver jeg egentlig rigtig ked af. Folk skal være trygge ved, at de kan få deres barn på den lokale skole,” siger han.
Både skoleleder og skolebestyrelsesformand oplever, at skoleområdet er for lavt prioriteret i Aarhus Byråd. De henviser til, at der i Aarhus Kommune gennemsnitligt årligt bruges betydeligt mindre end landsgennemsnittet pr. elev.
Fire forskellige modeller
I 2020 lavede Børn og Unge-forvaltningen en analyse, hvor Engdalskolen blev nævnt som et af fem såkaldte hot-spots i Aarhus Kommune, hvor pladsproblemerne var mest markante. Men som den eneste af de fem skoler var Engdalskolen ikke med i kommunens 10-årige anlægsplan.
I juni skrev Børn og Unge endnu et notat, hvor forvaltningen nævner en række mulige løsninger på Engdalskolens udfordringer:
Udbygningsmuligheder ved skolen
”Ved seneste udarbejdelse af en helhedsløsning for Engdalskolen i 2019, viste det sig vanskeligt at finde velegnede arealer til udvidelse af skolen, da skolens grund i forvejen er meget udnyttet,” skriver forvaltningen.
Det er muligt at omdanne de eksisterende lokaler, så skolen på 10 års sigt kan rumme 46 undervisningslokaler, der svarer nogenlunde til det umiddelbare behov – før byudviklingen i Årslev. Så det kan lade sig gøre – men det er ikke den optimale løsning, erkender Børn og Unge: Det vil gå ud over den pædagogiske praksis.
Stor renovering og ombygning
Et alternativ til at ombygge den eksisterende kapacitet på skolen, kan være en større renovering eller ombygning af nogle af de eksisterende bygninger på skolens matriklen. Heri indgår også bygninger på adresserne Engdalsvej 18 og Engdalsvej 29.
Dette vil dog kræve en større finansiering, men kan omvendt være med til ”at skabe en større sammenhæng i dagligdagen og den pædagogiske praksis på skolen,” står der i notatet.
Inddragelse af Vinkler-grunden
Som nabo til skolen mod øst ligger den såkaldte Vinkler-grund på 2.760 kvadratmeter, hvor der i dag er to parcelhuse. Området er privatejet, men siden 2017 har Børn og Unge flere gange tilkendegivet interesse i overtage området for at kunne udbygge skolen.
”Det er endnu uafklaret i forvaltningen hvordan en overtagelse finansieres, hvilket står i vejen for en egentlig undersøgelse af mulighederne,” skriver Børn og Unge.
På Engdalskolen mener man ikke, at en udbygning mod øst løser alle problemer.
”Vi er nødt til at være realistiske. Ved at inddrage Vinkler-grunden, vil vi kun lige have plads nok som firesporet skole – og som det ser ud nu, vil skolen ret hurtigt kunne blive femsporet,” siger Anders Munthe.
Alternative løsninger
Børn og Unge noterer desuden, at der både på Næshøjskolen i Harlev og på Sødalskolen på Louisevej er mulighed for at rumme yderligere 10 skoleklasser hvert sted.
På Sødalskolen kræver det dog en omfattende renovering af skolen, inklusiv en genhusning af Center for Læring. Det vil sandsynligvis koste ca. 50 mio. kr. Hvis skolen også skal indeklima-renoveres, vurderer Børn og Unge, at det vil koste 119 mio. kr.
På Næshøjskolen kan man ”nøjes med” at bruge 50 mio. kr. på indeklima-renovering.
Skolebestyrelsen på Engdalskolen ønsker, at politikerne overvejer en tredje mulighed – nemlig at pengene også kan anvendes på at bygge en ny skole i forbindelse med byudviklingen i Årslev.
Forslaget går på, at man planlægger at opføre en såkaldt fødeskole i Årslev. Skolen kan i første omgang bygges til at rumme de yngste klasser, men med mulighed for at man senere kan udvide den til at blive en skole for 0.-9. klasse.
”Vi har vores egen identitet”
Debatten om Engdalskolens udfordringer munder let ud i en snak om at ændre skoledistrikterne: Kan skolens udfordringer ikke bare løses ved at ændre skoledistrikterne, så de omkringliggende skoler får et større elev-grundlag?
Skolebestyrelsesformand Frank Juul Agerholm svarer omhyggeligt og med brug af mange ord. Han ved, at hans svar let kan blive opfattet forkert, som om Engdalskolen vil lukke sig om sig selv.
Han mener, at der er en kulturel samhørighed i den gamle del af Brabrand, og at skoledistrikterne bør afspejle den samhørighed: Derfor mener han ikke, det er en brugbar løsning at sende elever i udkanten af skoledistriktet til andre skoler.
”Vi er ikke kun nabo til Gellerup – vi har også vores egen identitet. Problemet er bare, at vores lokale folkeskole ikke passer til den størrelse, lokalområdet har fået,” opsummerer han.
Må vente på analyse
Som nævnt fandt byrådspolitikerne heller ikke plads til Engdalskolen i budgettet for 2022. Dog står der følgende i aftalen:
”Forligspartierne er opmærksomme på, at der er kapacitetsudfordringer på Engdalskolen, hvor Engdalskolen aktuelt har et lokaleunderskud på to lokaler.”
Da den lejede pavillon kun er en midlertidig løsning, havde Børn og Unge peget på et aktuelt udbygningsbehov svarende til 2,2 mio. kr. – med behov for yderligere byggeri til i alt 6,6 mio. kr. på 10 års sigt.
Men i stedet valgte politikerne altså at sætte en ny analyse af skolekapaciteten i vestbyen i gang. Engdalskolen må, som det ser ud nu, altså vente på analysens resultater i 2022, før de politiske partier er klar til at diskutere både de kortsigtede og langsigtede løsninger på skolens udfordringer.