Den sidste uge har udgjort et lærerigt og spændende forløb. Ikke kun i forhold til det journalistiske håndværk, men også i forhold til, hvad der rører på sig i Brabrand af tiltag, der kommer lokalsamfundet til gode.
Af Sebastian Gråbæk og Carla Bay Packness
Brabrands inspirerende mangfoldighed af tiltag på social-og sundhedsområde har givet stof til metervis af historier om, hvordan brabrandgenserne mødes i fællesskaber. De mange sociale fællesskaber og sundhed – og omsorgstiltag i Brabrand har ført os ud i adskillelige afkroge af lokalsamfundet.
Vi har spurgt de enkelte medlemmer af redaktionen om deres tanker omkring forløbet i 8220 Brabrand, og hvilken af deres egne historier, der har gjort størst indtryk på dem.
Christian vil gerne fremhæve to af de historier, han har været med til at udarbejde: ”Video-indslaget med Mande Madklubben, grundet valget af medie og de specifikke omstændigheder. Og så sanseartiklen fra Bazar Vest, fordi jeg gav den gas med billedsprog og havde en international vinkling også.”
Line kommer til at tænke tilbage på artiklen omkring systuen på lokalcentret: ”Historien var spændende, fordi at systuen havde en helt anden funktion end bare end systue. De frivillige hjalp de deltagende med alle livets bekymringer. De hjalp dem f.eks. til læge og med at søge bistandshjælp.”
Sebastian fremhæver sin samtale med Elsebeth. Det var interessant for ham at høre en stemme fra Gellerup indefra. ”Når jeg ellers hører om Gellerup er det igennem tabloidaviserne eller andre netmedier, der beretter om ballade derude. Det er vigtigt med en nuanceret debat om Gellerups udvikling. Også at man hører nogle af de beboere, der rent faktisk er glade for at bo derude.”
Morten har svært ved at fremhæve én historie fra disse uger: ”Problemet er, at jeg synes alting har været interessant! Det har været sjovt at beskæftige sig med diverse initiativer og arrangementer inden for vores felt. Jeg har ikke nogen artikel som jeg synes er fedest. Men jeg synes det fedeste ved dette forløb har været at møde og tale med en masse nye mennesker.”
Carla fandt vist glæden ved at løbe frem, da hun var med at lave videoindslaget om Brabrand IF Løbeklub.Hun fortæller: ”Løbeklubben er et eksempel på, hvordan den lokale natur i Brabrand, og løb som en fælles interesse og det sociale liv går op i en højere enhed hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Og så var det sjovt at filme og snakke med løberne som var engagerede og i højt humør, fordi de skulle ud og løbe i det smukke, klare forårsvejr
Julie beskriver forløbet som en ren rutsjebanetur: ”Det ene øjeblik har det været en succesoplevelse, og det næste øjeblik virkede projektet helt uoverskueligt. Men jeg har mødt virkelig søde mennesker og fået øjnene op for en masse gode tiltag i Brabrand – så jeg går helt sikkert fra projektet med et mere nuanceret billede af livet i 8220.” Når man spørger hende til den historie hun selv har haft sine fingre ned i, og som har gjort størst indtryk på hende, er svaret: ”Det står mellem Babysalmesang-historien og min Folkesundhed Vest-artikel, tror jeg. Babysalmesang, fordi det var virkelig hyggeligt og livsbekræftende at være i selskab med de små, glade børn og deres forældre. Folkesundhed, fordi jeg synes det er nogle spændende problematikker og fordi jeg er blevet klogere af det.
Amalie beretter i god tråd med Carla, som også var med ude og løbe: ”Jeg var særligt glad for at lave videoindslaget om Brabrand IF Løbeklub. Det var fantastisk at møde mennesker, der er så engageret i et fællesskab, og altid har hinandens ryg på en løbetur. Det var udfordrende og lærerigt at lave video om det i stedet for tekst, hvilket virkelig var med til at understrege fællesskabet og løbets værdi, når de selv fik lov at sætte ord på.”
Og siden i torsdags har man ikke kunnet møde Kasper uden et smil på læben, når snakken har gået på hans historie fra Vaskeriet i Brabrand. Han fortæller selv: ”Det var en oplevelse uden lige, og generelt at have mødt så mange varme og gode mennesker har været det bedste ved det her forløb.” Når man beder ham uddybe sin oplevelse på vaskeriet lyder det: ”Kort fortalt, så var det især de første to minutter, som var overvældende og det som gjorde størst indtryk på mig. Jeg nåede kun at sige hej og mit navn, før jeg fik tilbudt kaffe og en plads ved bordet. Med det samme var Pia, lederen, og Mie, en ansat, klar med en kop kaffe og en småkage. De var bare så glade og nemme at snakke med. Lysten til andre mennesker og glæden lyste virkelig ud af dem.”
Livet i Brabrand har uden tvivl gjort et helt særligt indtryk på redaktionen, der således berigede siger tak for denne gang.