Foretrækker du at få denne artikel oplæst, så kan du lytte til den her.
Jeg har snakket med Gittemarie Johansen om zero waste, som direkte oversat betyder intet affald. Siden 2015 har hun on- og offline arbejdet med zero waste og grøn omstilling. Hendes mission er at sprede et budskab om, at man kan stemme med sine penge og på den måde gøre en forskel. Ikke bare for sig selv, men for alle planter, dyr og mennesker på jorden. Kort fortalt, for hele kloden. Til sommer udkommer hendes bog Bæredygtig Badass, en zero waste-overlevelsesguide for nybegyndere og øvede. Dette zero waste-interview kan også læses som en større bæredygtig sammenhæng for vores historie om de to skraldere Rebekka Søvndal og Annika Nygaard fra Brabrand.
Af Christina Agerboe
Gittemarie Johansen bor i Aalborg, men hendes arbejde med zero waste og grøn omstilling får hende vidt omkring i både ind- og udland. For fem år siden var hun mode- og skønhedsblogger og havde sideløbende forskellige jobs i modeindustrien. Hun har for eksempel været fotograf og skribent i forbindelse med modeugerne i København. Gittemarie Johansen troede, at det var det, hun ville bruge sit liv på. Men en dag læste hun en artikel om plastikaffald. Hun blev især ramt af den kendsgerning, at alt det plastik, vi nogensinde har smidt ud, stadigvæk findes. For hende blev den indsigt starten på noget helt nyt, og i dag lever hun af at gøre verden grønnere.
Hvordan vil du præsentere dig selv i denne zero waste-sammenhæng?
”Jeg er en god kombination af etisk influencer, foredragsholder og forfatter eller skribent.”
Vil du kalde dig selv zero waste-ekspert?
”Det er ikke rigtig et ord, jeg bruger om mig selv. Jeg synes, det er andre, der skal kalde en ekspert.
Jeg har arbejdet med zero waste og grøn omstilling i fem år nu. Jeg har dannet mig rigtig mange personlige erfaringer i løbet af de fem år og har naturligvis researchet og sat mig ind i en masse, så jeg har en bred viden. Men jeg siger tit, at jeg er zero waster, fordi det handler om, at jeg har gjort mig nogle personlige erfaringer. Jeg er bare en almindelig borger og forbruger, der er skide nysgerrig. Jeg vil bare gerne forlange mere af de store virksomheder, som dikterer meget af affaldsprocessen og mange af de produkter, vi kan finde i dag.
En af de eneste måder, man kan gøre det på som almindelig forbruger, er ved at stemme med sine penge. Ved at ændre sin egen hverdag kan man også være med til at ændre andres. Mange mennesker bruger meget energi på at fortælle, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg prøver at være stemmen, der siger: ’Nej, det betyder faktisk noget, hvad vi gør, hvad vi køber, og hvordan vi gør det. Det er faktisk rigtig, rigtig vigtigt.’ Det er i hvert fald en essentiel del af min livsstil og det, jeg har lyst til at fortælle andre mennesker.”
Hvad er zero waste?
”Zero waste er en livsstil eller et mindset, hvor man prøver at minimere sit aftryk og sit affald så meget, som overhovedet muligt. Det kommer tit til udtryk i plastik og at minimere plastikaffald. Plastik er en af de største kategorier af affald, men også en af dem vi har sværest ved at komme af med. Jeg prøver at få det til at handle lige så meget om papirproduktion, aluminiumsproduktion og CO2-udledning som om plastik. For mig er zero waste et paraplybegreb, der dækker over ressourcemindfulness. Zero waste består af fem r’er: Refuse, Reduce, Reuse, Recycle og Rot.”
De fem r’er
De fem r’er står for forskellige handlinger, som er vigtige for at skabe så lidt affald som muligt. De fem r’er kan samtidig forstås som fem trin til, hvordan du lever zero waste. For det er en livsstil, men lad dig ikke skræmme af dét. Det er ikke så indviklet, som du måske tror.
Refuse betyder ’sig fra’. Det henviser til, at man skal sige ’Nej tak’ til det, man ikke har brug for. Det, der ikke er nødvendigt, når det kommer til stykket. For eksempel plastikbestik, plastikkrus og andre engangsprodukter.
Reduce betyder ’begræns’. Bliv klog på dine forbrugsvaner og hvad det er, du egentlig har brug for. Begræns det, du ikke har brug for. Reduce kan for eksempel komme i spil, når du handler. Lad være med at lægge det, du ikke behøver, i din indkøbskurv. Køb i stedet det, der er nødvendigt.
Reuse betyder ’genbrug’ eller ’brug igen’. Det kan for eksempel være at skifte engangsprodukter ud med produkter, du kan bruge gang på gang. Det behøver ikke at koste kassen. Du kan finde meget i genbrugsbutikker eller lave det selv. Du kan for eksempel have vand med dig i en drikkedunk i glas eller rustfrit stål i stedet for i en engangsbeholder i plastik. Det kan også være at skifte plastikposer ud med stofposer. Gør det til en vane næsten altid at have en stofpose på dig. Du kan også få stor glæde af marmeladeglas, som kan bruges til alt fra opbevaring til ølkrus og vaser. En bonus er, at marmeladeglas får alt til at se flot og lækkert ud.
Recycle betyder ’genanvend’. Genanvend alt det, du ikke kan sige nej til, begrænse eller bruge igen. Husk den artikel om plastikaffaldet, der ikke forsvinder, som satte zero waste-projektet i gang for Gittemarie Johansen. Af samme grund er genanvendelse en sidste udvej for zero wastere.
Rot betyder ’lad gå i forrådnelse’. Hvis du selv har en kompost, har adgang til en eller har mod på at anskaffe dig en, er det en rigtig god idé. På den måde kan du genbruge organisk affald, der ellers ville gå til spilde, og for eksempel bruge resultatet som jord til potteplanter. Mange planter elsker at vokse i jord fra kompost, fordi det er så næringsrigt.
Hvorfor går du op i det?
”Jeg er ikke vokset op i en super hippie, bæredygtig familie. Jeg har arbejdet i modeindustrien i lang tid. Jeg startede ud som en mode-/skønhedsblogger, fik nogle fotograf- og skribentjobs i Københavns modeuger, og jeg troede, at det var det, jeg gerne ville.
I 2014 læste jeg tilfældigvis en artikel, der handlede om, at alt det plastikaffald, vi nogensinde har produceret, stadigvæk eksisterer. Jeg begyndte at se på mit eget ressourceforbrug på en helt anden måde. Jeg begyndte at kigge på, hvor meget plastik, jeg egentlig brugte i min hverdag. Fordi jeg allerede havde en blog og en platform, spurgte jeg folk, om de havde lyst til at se mig leve zero waste og undgå alt det skide plastik i en måned. En del syntes, at det lød spændende. Så prøvede jeg at gøre det i en måned – og det var så i 2014.
Jeg opdagede, at det tager meget mere end en måned at blive god til sådan noget. Du skal basically dekonstruere alle dine vaner og rutiner, og så finde på dem igen. Fordi vi bruger plastik som et redskab, og det er en så integreret del af hverdagen for mange af os. Derfor er det vildt svært at undgå. Vi bruger rigtig mange plastikprodukter, også fuldstændig uden at tænke over det. Stille og roligt begyndte jeg at kigge på mere end det fysiske affald, på aftrykket af det usynlige affald. Og så begyndte jeg at kigge på, hvad det koster at producere bomulds-t-shirts. Så begyndte jeg at kigge på fly. Det ene tog bare det andet. Indtil at jeg nu er her, hvor jeg lever af det. Det havde jeg ikke lige forventet, men det er fandeme fedt. Jeg vidste ikke, at jeg ville lave det her, men det fandt jeg ud af.”
Opmærksomhed og overraskelser
Gittemarie Johansen fortæller, at det, der især udfordrede hende i starten, var at tiltrække så meget opmærksomhed ved at gøre helt almindelige dagligdagsting som at handle ind på en anderledes måde. Men hun blev positivt overrasket over, hvordan folk reagerede.
”Det var mega ubehageligt at komme med sin egen beholder og sine egne poser, fordi man skiller sig ud, og det er ikke altid rart. Det er der mange, der ikke super godt kan lide. Stille og roligt opdager man, at folk egentlig har en positiv måde at se de ting, man gør, på. Der er ældre damer, der er kommet op til mig i Brugsen, fordi de gerne lige vil have en snak om det der glas, jeg går rundt med,” siger hun og griner.
Synes du, det er besværet værd at være zero waster?
”Ja, det synes jeg 100 procent. Når man ser min livsstil udefra, hvis man ikke har integreret mange af de her rutiner selv, så virker det som enormt mange nye ting på en gang. Det er det samme, hvis du gerne vil begynde at træne. Du starter jo heller ikke ud mandag morgen med at løbe et maraton, så bliver man jo træt af det. For mig har det taget mange år at nå dertil, hvor rigtig mange af de her ting virker nemme. At have en beholder med, når jeg skal have take-away, eller lige at huske at pakke nogle forskellige ting, hvis jeg skal på festival eller noget andet. Det føles som second nature, fordi jeg har gjort det nok gange. Det kommer hen ad vejen. Jeg startede ud med at skifte en opvaskebørste ud.”
Hvilke råd kan du give en person, som gerne vil starte med at skabe mindre affald?
”I stedet for at kigge rundt i ens lejlighed og begynde at smide ud og købe nyt, så tag en dyb indånding og tag et skridt ad gangen. Erstat ting, hvis du har brug for det, når de går i stykker eller ikke kan bruges længere. Der er ingen grund til at smide produkter ud, der virker fuldstændig perfekt for at opnå et eller andet bestemt udseende. Det er ikke det, zero waste handler om. Udseendet kommer sgu af sig selv stille og roligt. Man behøver ikke købe ting, der ser bæredygtige ud. Hvis man kan undgå at købe ting, så er det mere bæredygtigt.
Et andet råd: Kig i din skraldespand. Det synes jeg er mega, mega hjælpsomt, vildt smart og super grænseoverskridende at gøre. Der er så mange råd til ting, du kan gøre anderledes i din hverdag, og måder, du kan være bæredygtig, på. Det kan virke uoverskueligt. Måske mest af alt fordi, at mange af de råd ikke nødvendigvis passer super godt på din tilværelse. Så for at finde ud af, hvad det er for nogle behov, du egentlig har; hvor det er, du producerer mest affald, så kig ned i din skraldespand. Og så tag det en ad gangen.”
Gittemarie Johansen nævner nogle ting, man måske kan finde i sin skraldespand, og hvad man så kan gøre derfra.
”Jeg har den her kaffekop. Hvordan kunne jeg have gjort det anderledes? Jeg kunne have haft min egen med. Okay, der er det her plastikbestik. Hvad kan jeg gøre anderledes her? Okay, jeg kunne have det her [almindeligt bestik for eksempel, red.] med i stedet for. Så man ligesom kortlægger sine egne vaner. Nogle gange bruger vi en masse plastik og generelt en masse engangsprodukter næsten uden at vide det, fordi de bare er så neutrale i vores hverdag.”
Hvad får du ud af at være zero waster?
”Jeg læste en artikel på dr.dk, der handlede om, at en almindelig dansker i gennemsnit ser 12.000 reklamer i løbet af en dag og bearbejder dem alle sammen ubevidst. 12.000 reklamer i form af jingles, logoer, busreklamer, alt muligt forskelligt, bare et lille bitte logo bliver registreret i din hjerne.
Vi har ikke noget forhold til en plastiktallerken, til engangsbestik, plastikposer eller to-go-kaffekopper. De fleste af os synes egentlig også, det er lidt grimt, så det bliver måske vurderet negativt. Ved at skære de her ting fra fik jeg meget mere energi til at gå op i ting, som jeg egentlig var passioneret omkring. Det lyder fuldstændig vanvittigt. Men det åbnede simpelthen op for en masse overskud, jeg slet ikke vidste jeg kunne unlocke. Fordi jeg siger nej til så mange ting. Refuse er simpelthen så vigtigt. Det handler om at sige fra og sige nej til en masse ting. Det lyder super nedern, men det er det slet ikke. Det er sådan en muskel, man træner, og man bliver vildt god til det. Lige pludselig finder du en hel masse luft og positivitet i det, at du siger nej, for der er en masse ting, der lige pludselig stopper med at friste dig. Så det, synes jeg, er mega fedt. Jeg har fundet meget mere overskud til rent faktisk at nå de mål, som jeg har sat mig, og finde ud af, hvad jeg egentlig kunne tænke mig at lave, og så gå efter det. Det har zero waste hjulpet mig rigtig meget med. Og så synes jeg, det er pisse fedt.”
Er der noget du vil sige her på falderebet?
”Man skal ikke fokusere på, om man gør det perfekt. Det er noget, man godt kan være lidt tilbøjelig til, når man bliver styret af sociale medier. Zero waste er nærmest blevet mainstream på grund af de sociale medier. Derfor er der også rigtig meget repræsentation af det online. Man skal ikke være hooked up på den her perfektion.
Jeg har ikke det der skraldeglas, som mange zero wastere online har. De har deres affald for tre år i et glas, så man kan se, hvor gode de er til det. Det har jeg ikke, fordi jeg synes, det sætter et fuldstændig uopnåeligt ideal, som jeg tror demotiverer mere end det rent faktisk motiverer folk. Jeg tror, det motiverer en masse journalister og producere til at ringe til dem, fordi ’Hold da kæft, hun er god til det’, men jeg tror ikke, det motiverer borgere og forbrugere overhovedet. Jeg tror bare, det kommer til at blive set som den tynde supermodel i zero waste. Du kan ikke nå det, men du beundrer det.
Det er jo ikke det, vi [zero wastere, red.] vil have. Vi vil have, at alle gør det her [zero waste, red.] lidt. Om man gør det helt rigtigt eller perfekt, er pisse lige meget. Hvis man begynder at sætte sig ind i informationen og begynder at inkorporere de her baner i sin hverdag, så kommer det stille og roligt. Man skal altså ikke slå sig selv oven i hovedet, hvis man ikke gør det perfekt, eller hvis man nu får en plastikpose af sin mormor. Det skal også være hyggeligt, for fanden.”
Gittemarie Johansens historie er en historie om bæredygtighed, om hvad man som individ kan gøre for at blive mere bæredygtig i sin måde at leve på. Om at noget så lavpraktisk som affaldshåndtering kan påvirke din psykiske energi og dit overskud. Det er en historie om vigtigheden af at have lyst til at vide mere og om ikke at lægge for ubøjelige planer for sin fremtid. Gittemarie Johansen er et eksempel på et menneske, som kæmper for det, hun tror på. Hun kæmper for sig selv og en bedre verden for os alle sammen. Uden at gå på kompromis med sin livskvalitet, faktisk tværtimod.
Du har muligheden for at følge hendes eksempel. For at føre dine drømme ud i livet, passe på dig selv og dine omgivelser ved at stemme med dine penge og tage ansvar for, hvordan du lever dit liv.