TEATER Animisme forsøger med den første egenproducerede forestilling Belonging at sætte fokus på integration, tilhørsforhold og balancen mellem at bevare den kultur, der gør folk til dem de er, samtidig med at man tilpasser sig samfundet omkring sig.
Af: Emil Krabbe Villadsen
Britiske Rebekah Caputo sidder i et lille værksted midt i Gellerup. Hun er omgivet af både hel- og halvfærdige dukker af alverdens materialer. Rebekah Caputo er stifter af en-mands-dukketeatret TEATER Animisme, hvor hun derfor også bærer kasketter som dukkemager og performer.
TEATER Animisme startede efter at Rebekah Caputo flyttede fra England til Danmark og derfor fik mulighed for at gentænke sit kunstneriske virke og hvad hun egentlig ville med sit teater.
”Jeg havde været en del af Odd Doll Puppetry i England i cirka fem år, da jeg tog til Danmark. Det gik op for mig, at jeg ville blive her og starte mit eget kompagni. Det fik mig til at tænke over, hvilken slags kunstner jeg er, og hvilken slags arbejde jeg laver. Det gik op for mig, at noget af det jeg havde savnet mest de sidste år i England, var det sociale arbejde, hvor jeg brugte min kunst som et middel til at bringe folk tættere sammen. Tidligere havde jeg blandt andet undervist i teater for nogle af de fattigste børn i byen. Så jeg vidste, at jeg gerne ville inkludere mennesker i det arbejde jeg ville lave her, og prøve at blive en del af fællesskabet og gøre området bedre”, fortæller Rebekah Caputo.
Men det er ikke sådan bare lige at starte et teaterkompagni i et fremmed land. Derfor har særligt ét etableret aarhusiansk dukketeater en helt speciel plads hos Rebecah Caputo.
”Jeg har været meget inspireret af Teater Refleksion, som jeg har samarbejdet med de sidste fem år. Jeg har været en slags assistent til deres designer Mariann (Aagaard, red.) og det har hjulpet mig rigtig meget at være knyttet til et etableret sted. Jeg tror ikke, at jeg ville have været i stand til at starte mit eget uden dem”.
At det så er blevet Gellerup, hvor teatret nu har base, er en blanding af tilfældigheder og tidligere kontakter, samt muligheden for de fysiske rammer i Square One. Men det er også et bevidst valg om at gøre op med områdets blakkede ry.
”Jeg synes faktisk det er ret sjovt, at stedet har så dårligt ry. For jeg kommer fra Leeds, hvor der ofte er optøjer og skyderi. Det her er ikke et hårdt eller farligt område. Og så kan jeg virkelig godt lide, at der er så mange forskellige folk her. Det bliver en boblende gryde af kulturer og det er jeg virkelig stor fortaler for”.
Første egenproduktion på vej
TEATER Animisme har indtil nu medvirket i produktioner andre steder, især hos Teater Refleksion på Frederiksgade i Aarhus, men Rebekah Caputo er ved at forberede det sidste til teatrets første eget projekt med forestillingen Belonging. En forestilling, der tager udgangspunkt i temaerne tilhørsforhold, integration og fremmedhed og som hun har hentet meget inspiration til i lokalområdet.
”Før jeg startede med forestillingen, lavede jeg en del research i form af at møde mennesker gennem dukkefremstilling. De er alle indvandrere, der enten bor her i området, i Aarhus eller i flygtningelejren i Jelling. Så blev vi forbundet over dukkerne og de fortalte mig deres historier”, fortæller Rebekah Caputo om de indledende forberedelser til forestillingen.
Udover at give Rebekah Caputo kreative inputs til TEATER Animismes forestillinger, så er det også hendes forhåbning, at folk der kommer med voldsomme ting i bagagen, kan få noget med tilbage.
”Det er ikke sådan, at jeg kan hele folks traumer. Overhovedet ikke. Men med folk der går gennem svære perioder, så er det her bare eskapisme. Det giver folk mulighed for at lave noget helt andet end de er vant til, og man laver noget med sine hænder og man ender med at se en genstand, som man selv har lavet. Så føles det godt og man kan være stolt”, siger hun.
Selvom det for Rebekah Caputo drejer sig om den kunstneriske udveksling – hun lærer sine færdigheder som dukkemager fra sig og får inspiration og menneskelige forbindelser i bytte – så viser forskning faktisk, at det at arbejde kreativt, kan hjælpe folk med traumer. Det er dog vigtigt for Rebekah Caputo at understrege, at projekterne hun laver, ikke handler om ophøjede mål, men om helt simple menneskelige egenskaber.
”Empati. Jeg tror bare jeg har en del empati og kærlighed til folk der har måtte forlade deres hjem. Mine bedsteforældre var immigranter fra Italien og kom til England uden at kunne snakke engelsk. Så jeg har altid haft en forståelse for, at det er svært at skulle tilpasse sig et nyt land. Jeg havde dog ikke forstået hvor svært det er, før jeg selv kom til Danmark. Og jeg har det endda nemt, fordi jeg er hvid og privilegeret”
”Det er vigtigt for mig at sige, at Belonging ikke tager de konkrete historier, som folk fortæller mig, det er mere helheden og de følelser der ligger i det. Forestillingens kerne er, at man ikke kan give slip på hvem man er og hvor man kommer fra. Man skal bevare sin kultur, for det er en del af en selv, men man skal også finde måder at integrere det ind i sit liv her”, fortæller Rebekah Caputo om forestillingen.
Fra den 4. maj vil dukkerne blive udstillet på Dokk1.
Belonging spiller på Teater Refleksion d. 5.-6/6 og på Gellerup Art Factory d. 18/6. Forestillingerne er gratis og nærmere info om spilletidspunkter kan findes her.