At skrive dagbog kan ikke blot bekæmpe ensomhed, det kan også have en positiv indflydelse på dit helbred. Det eneste du skal gøre, er at grave dybere ned end blot oplevelser, når du skriver. Skrive- og psykoterapeut Annette Aggerbeck giver tips til at bearbejde dit karantæneforløb.
Af Camilla Kvist, Emilie Schjeldahl og Sophie Hartung
Aarhus omegn/Hørsholm. Udviklingen i Coronakrisen har sendt beboerne i Brabrand ind bag deres døre. Der er meget tid til at være alene med sig selv og sine tanker. Det kan nemt udløse bekymringer eller endda fremkalde følelsen af ensomhed. Det er dog nemmere, end du tror at hjælpe dig selv gennem isolationen og ensomheden.
Vores Brabrand har snakket med skrive- og psykoterapeut MPF Annette Aggerbeck i forbindelse med podcastserien “Bag døren i Brabrand”. Her fortæller lokale beboere fra Brabrand om deres forandrede hverdag under karantænen som var det en dagbog.
Du kan lytte til de fem afsnit med Thomas Wilhelmsen, Abdul-Rahman Barakeh, Anne-Sofie Munch, Jacob Trier og Joachim Hjorth.
”Hvis du i denne tid med Coronakrise mærker stor bekymring for, at for eksempel et af dine familiemedlemmer bliver syge, så skriv om dine bekymringstanker,” foreslår skriveterapeuten.
Aggerbeck skriver selv dagbog, hvilket hun, især i svære perioder af sit liv, har stor glæde af. Sine skriveteknikker vil hun dele med andre, og har derfor i sin praksis i Hørsholm i Nordsjælland kombineret samtaleterapi med skriveterapi.
”Når du bruger en dagbog som skriveterapi, handler det ikke kun om at skrive, hvad du har lavet. Det handler om at skrive om dine inderste tanker og følelser, og det er typisk ved at bruge specielle skriveteknikker og skriveøvelser,” forklarer hun.
I sin bog Skriveterapi – din guide til personlig vækst har Aggerbeck, som også er uddannet til journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, offentliggjort øvelser og teknikker hun arbejder med. Bogen kan hjælpe dig godt på vej, fordi den er fyldt med trin-for-trin skriveøvelser, der er nemme at gå i gang med.
Bliv klogere på dig selv
Tanker, følelser og kropsfornemmelser. Det er de tre elementer skriveterapi baserer sig på ifølge Aggerbeck. At skrive dagbog er ikke kun et godt redskab til at øve sig i at mærke sig selv, men også en god mulighed at blive klogere på sig selv.
“Mange mennesker er ikke vant til at lytte til deres krop og mærke efter, hvordan de egentlig har det,” siger Aggerbeck.
Hendes råd er derfor, at det kan være en god idé at starte med at beskrive, hvad du tænker, og hvad du mærker i kroppen, når du går i gang med at skrive. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad du føler, kan du på denne måde spore dig ind på følelserne.
”Kroppen fortæller os noget om, hvordan vi har det. Mærk derfor også efter, hvordan det er i kroppen, mens du skriver. Det kan være, du har en knudefornemmelse i maven, fordi du er bange, eller du er anspændt i skuldrene, fordi du er stresset,” siger Aggerbeck.
Det er også vigtigt at være konkret og detaljeret, når du skriver dagbog. Du giver dermed dig selv lov til at mærke dine følelser. Kun hvis du mærker og anerkender dem, kan du gå i gang med at bearbejde dem.
”Meningen med at skrive dagbog er ikke at drukne sig selv i negative tanker og følelser, men at forholde sig undersøgende og konstruktiv til sit liv,” siger skrive- og psykoterapeuten. “Hvis du ønsker, at det skal have en positiv effekt på helbredet, så er det vigtigt, at du skriver både om det, der er svært i dit liv, og om det der er godt og rart.”
Sæt ord på det
At bringe sine tanker og følelser ned på papir kan ikke kun føre til indre lettelse. Undersøgelser viser, at det også kan have en positiv effekt på både det psykiske og fysiske helbred. Du kan for eksempel forebygge angst og depression. Kræftpatienter kan komme bedre igennem deres forløb, og lungesyge kan forbedre deres lungefunktioner. Immunforsvaret bliver også styrket af at skrive, så du ikke bliver så let syg, viser undersøgelser, forklarer Aggerbeck.
”Det er meget positivt at se, at udbyttet af skrivning virkelig er undersøgt. Det er ikke bare noget, nogen kommer og siger: ’Det er godt for dig, det her’,” fastslår hun.
Alligevel kan en dagbog ikke erstatte et andet menneske. Vi er som mennesker socialt anlagte, så vi har brug for andre at snakke med. Dog kan det for nogle være svært at åbne op og sætte ord på deres følelser. For andre kan en dagbog være et godt supplement, hvis der ikke er mulighed for at vende følelserne med andre.
”Det afgørende er, at du får sat ord på, hvad du føler. Det gælder, uanset om du gør det over for et andet menneske eller til en dagbog. Det viser undersøgelser,” siger Aggerbeck.
Til de ikke videre skrivelystne, kan en lydoptagelse have lige så gode effekter som en almindelig dagbog, så længe der bliver sat ord på følelserne. Men Aggerbeck pointerer også, at der er en væsentlig fordel ved at skrive i hånden.
”Hvis du skriver i hånden, aktiverer du nogle af de samme områder i hjernen, som når du mediterer,” fortæller hun. ”Så du kan hjælpe dig selv til at skabe større ro og balance ved at skrive i hånden.”
Gå offline
Ro er noget, man ikke kun får af at skrive dagbog, men også noget man har brug for, mens man skriver den. “Det er vigtigt, at man finder et sted, hvor man ikke bliver forstyrret, mens man skriver. Det kan blive til en udfordring i disse karantænetider, når alle går hjemme,” forklarer Aggerbeck.
Og det er ikke kun familiemedlemmer, der kan forstyrre skriveprocessen. Telefonopkald, mails og sociale medier har samme negative effekt. Hendes råd lyder derfor: Gå fuldstændig offline, når du skriver!
Lytter du til Aggerbeck, så skal du huske, at det gode er, at du kan nøjes med at skrive i femten minutter om dagen. Skriv gerne så ofte du kan, uden at der går flere måneder imellem for at opnå et positivt resultat.
”Dagbog er derfor ikke et helt dækkende ord, fordi du ikke behøver at skrive hver dag for at få udbytte.”
Sidst men ikke mindst, skal du ifølge skrive- og psykoterapeuten huske på, at dagbogen er til egen brug. Den er privat, og du skal kunne være hundrede procent ærlig i den, forklarer hun.
Kom stærkere ud på den anden side
Så mens verden udenfor står stille, kan du altså tage et stort skridt fremad mod et godt psykisk og fysisk helbred. Du kan bruge tiden til at udvikle dig selv, og hjælpe dig selv gennem karantænen. På denne måde kan du komme stærkere ud på den anden side af isolationen. Det eneste du behøver at gøre er at finde en støvet notesbog frem fra kælderen, tage fat i en blyant, og sætte dig et stille sted. Og værsgo: Skriv løs!
Note:
Denne artikel er for journalistens vedkommende foregået via et telefoninterview med Annette Aggerbeck, som ydermere bidrager til artiklen ved at dele hendes egne billeder.