Børn i alderen 6-14 år har hver uge i april mulighed for at læse bøger højt sammen med andre børn fra Gellerup og Toveshøj – på platformen Microsoft Teams. Stifter af bogklubben, Shaymaa Najjar, sætter rammerne for, at læsning og dialog fortsat kan starte refleksion hos børn under coronanedlukningen. Ideen opstod efter fokus på nedlukningens negative konsekvenser for børns sproglige udvikling, hvis de ikke læser bøger i hjemmet.
Af Caroline Maria Rynord
Børn med anden etnisk baggrund kan falde bagud med læsning og sprogstimulering, når de ikke kommer i skole til fysisk undervisning. Som mor til to gik Shaymaa Najjar i forvejen med ønsket om, at der fandtes flere coronaaktiviteter for børn. Så da hun læste sådanne påstande i avisen, faldt tiøren pludselig for hende.
Hun ville slå to fluer med ét smæk ved at sætte rammerne for, at coronahjemsendte børn med – og uden – anden etnisk baggrund kan indgå i dialog om bøger, som de hver især kan relatere sig til. Hun udviklede idéen til den time lange bogklub, som 28 børn fra lokalområdet Gellerup og Toveshøj nu kan se frem til hver uge i april.
”Børnene er virkelig engagerede. De er allerede logget på Teams, før jeg selv er. Jeg har også fået beskeder fra forældre der siger, at ’min datter glæder sig allerede til næste torsdag’,” fortæller hun med smil i stemmen.
Det nyopstartede projekt er finansieret af Det boligsociale hus Yggdrasil i Gellerup. Oprindeligt havde Shaymaa Najjar ansøgt Vær Med!-puljen om midler til at starte bogklubben. Folketinget vedtog sidste år, at Vær Med!-puljen skulle bidrage med 15 mio. kr. til almene boligorganisationer for at de kunne starte projekter mod coronaensomhed. Men puljen fik så mange ansøgninger, at de måtte give afslag på mange projekter – heriblandt Shaymaa Najjars online bogklub for børn.
”Jeg bliver småfrustreret når jeg hører, at man ikke kan stimulere børn med anden etnisk baggrunds sprog, når de ikke kommer i skole. Den køber jeg ikke rigtig, fordi jeg læser med mine børn hver dag,” fortæller Shaymaa Najjar.
Hun kom hurtigt frem til, at det nyopstartede projekt skulle være lokalt forankret, da der ville være stor sandsynlighed for, at børnene har en anden etnisk baggrund. De udvalgte bøger til bogklubben skal ligeledes have til formål at skabe identifikation for børnene, eftersom Shaymaa Najjar på tæt hånd har oplevet, at det kan være svært for børn med anden etnisk baggrund.
”Når jeg læser bøger med min søn, så taler han altid om personerne som ’de andre’. Det er ikke nogen han kan føle sig udseendemæssigt repræsenteret i,” siger hun.
En verden af klichéer
Men alene repræsentation er ikke godt nok i sig selv. For selv hvis målgruppen er udseendemæssigt repræsenteret, er det ofte klichéer, stifteren støder på, når hun ruller gennem bogkataloget på hjemmesider som Saxo.com.
”Ofte er det en, hvis far er kioskejer eller taxachauffør. Eller også handler det om grønthandleren Ali, som har en søn, der hedder Mustafa,” fortæller Shaymaa Najjar.
Børnene skal derfor også tematisk kunne relatere til det, der står skrevet. På den måde kan de, sammen med Shaymaa Najjar, indgå i en dialog om temaer som højtiderne Eid og Ramadan, som bogklubben tilfældigvis sammenfalder med. Metoden kaldes også for dialogisk læsning. Børnene får lov til at læse en side hver, hvorefter Shaymaa Najjar stiller spørgsmål til refleksion, såsom ”er det genkendeligt for jer?” eller ”hvad synes I om det?”.
Shaymaa Najjar er interesseret i at finde en løsning på problemet.
”Man kan altid kritisere, men jeg er meget mere interesseret i, hvad løsningen er. Hvis løsningen betyder, at man må starte et sted, hvor de føler sig indholdsmæssigt og udseendemæssigt repræsenteret, så bliver det næste skridt, at de kun bliver udseendemæssigt repræsenteret”, fortæller hun.
Men ifølge hende er der flere skridt på vejen til en løsning.
”Næste skridt igen ville være, at de kan genkende sig i de figurer der er i en bog, uden at føle sig repræsenteret. Hvis det er det, det kræver, så er det bedre end at skrive de her artikler under corona, hvor de bare kritiserer,” siger hun.
Som stifter af bogklubben lægger hun vægt på, at hendes løsning blot er én blandt mange andre muligheder. Men hun håber, at hendes projekt kan inspirere biblioteker landet over til at arbejde videre med læsefællesskaber blandt børn – især i områder med en blandet befolkningssammensætning lige som Gellerup og Toveshøj.