• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Vest for Ringvejen / Livsværkstedernes pop-up caféer spreder glæde under corona

Livsværkstedernes pop-up caféer spreder glæde under corona

20. april 2021 by Vest for Ringvejen

 

Med håndsprit, afstand og frisk luft omkring pop-up caféerne skaber medarbejderne coronasikre forhold for de besøgende. Medarbejder Robert Grenville Wood oplever således ikke, at nogen besøgende har følt sig utrygge – tværtimod. (Foto af Tine Brinch Hansen)

Aarhus mangler Outdoor. Sådan lyder et nyt initiativ fra Aarhus’ Kultur og Borgerservice, der mener, at beboere i Aarhus Kommune skal have flere muligheder for at lave aktiviteter, dyrke fællesskaber og bevæge sig udendørs.

Af Caroline Maria Rynord og Tine Brinch Hansen

De mange restriktioner og forsamlingsforbud under coronapandemien har skabt stor opmærksomhed på udeliv og nye måder at være sammen på udendørs.

I fjerde del af serien er vi taget til Louisevej, for at høre om Livsværkstedernes pop-up caféer, der er et nyt projekt under corona

”Kunne I tænke jer et stykke kage,” er det første vi bliver spurgt, da vi støder på Robert Grenville Wood ved caféen. Hver torsdag fylder Robert en ladcykel op med foldeborde og bevæger sig ud i lokalområdet, hvor han langer søde sager over disken til Brabandgenserne i et forsøg på at sprede glæde i coronatiden. Pop-up caféerne er et initiativ af Livsværkstederne, som er en del af KFUM’s sociale arbejde.

I caféerne er alle velkomne, og mange gæster oplever dem som et godt afbræk i en tid, hvor hjemmearbejde og corona fylder meget i hverdagen. “Dem der kommer forbi caféen kan både få frisk luft, kaffe og kage,” fortæller Robert Wood.

Alle der spadserer forbi bliver tilbudt en kop kaffe og et stykke kage. Flere takker pænt nej, da Ramadanen er indtrådt. Men Robert har i dagens anledning medbragt take-away bokse, så man i stedet kan nyde de chokoladeovertrukne trøfler og dadelsnegle, når solen er gået ned og fasten igen kan brydes. Om ikke andet sørger Robert for, at alle passerer forbi caféen med et stort smil på læben.

Lær dine naboer at kende

Klara Fleischer er en af caféens besøgende i dag. “Det er en god måde at møde ens naboer og andre mennesker i området,” fortæller hun. Andre besøgende nikker bekræftende og tilføjer, at den mobile udendørscafé også skaber gode muligheder for at komme steder hen i Brabrand, hvor man normalt ikke plejer at komme.

Og kagerne er bestemt heller ikke dårlige, bliver der kommenteret fra samtlige af de fremmødte.

Kristina Hald Jacobsen nyder at bo i Brabrand og glæder sig samtidig over, at hendes dagligdag tillader hende at være frivillig for Livsværkstederne. (Foto af Tine Brinch Hansen).

Snart er klokken 13:30 og Robert pakker caféen sammen og cykler videre til det Boligsociale Hus på Dortesvej. Her står Kristina Hald Jacobsen, der arbejder som frivillig for Livsværkstederne, klar til at hjælpe Robert med caféen. Både Robert og Kristina oplever, at de lokales respons på pop-up caféerne er meget positive.

“Flere tager på turné rundt til de forskellige pop-up steder. For mange er det ét af højdepunkterne på deres dag,” fortæller Kristina.

Caféernes popularitet har gjort, at Livsværkstederne ønsker at udvide projektets lokaliteter udover de eksisterende fire mødesteder. Derfor kan man nu også hver mandag kl. 11:00 finde pop-up caféen på Toveshøj.

Ønsker du at læse mere om ‘Aarhus mangler Outdoor’, kan du gå ind på siden https://aarhusmangleroutdoor.dk/ og eventuelt komme med dit forslag til hvilke udendørsfaciliteter, som du synes, der mangler i Aarhus Kommune.

 

Filed Under: Vest for Ringvejen Tagged With: Brabrand, Coronasikker, Frivillig, Livsværkstedet, Outdoor

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved