Af Rosemarie Kær Lundgaard
St. St. Blichers Gade, Helge Rodes Vej, Jens Baggesens Vej, Jeppe Aakjærsvej. Danske mandlige forfattere og digteres navne er at finde i mange vej- og gadenavne i Aarhus by, og det er ikke uden grund.
Aarhus har eksisteret siden vikingetiden, men det var i 1800-tallet og igen i slutningen af 1930’erne, at mange af vejnavnene fik nye navne. Litteraturen har i mange årtier været mandsdomineret, og det blev særlig tydeligt, da veje og gader i Aarhus skulle navngives på ny.
Vej- og gadenavnene er blevet et symbol på en litteratur, der i så mange årtier har været præget af det mandlige verdensblik. På trods af at kvinder både kunne og ville udgive litteratur, blev fagområdet primært betragtet som et erhverv for mænd som er afspejlet i overvægten af mandlige gadenavne.
I Gellerup har man forsøgt at gøre op med overtallet af mandsdominerede vejnavne. Siden 2017 har Aarhus kommune gjort en aktiv indsats for at opkalde vejnavne efter kvindelige forfattere, der har bidraget positivt til Aarhus kommune.
Stigende antal af kvindenavne
Mobilitets- og anlægschef i Aarhus Kommune, Trine Buus Karlsen, påpeger at antallet af kvindenavne i Aarhus er steget de seneste par år.
”Der har under den seneste valgperiode været meget fokus på at få flere vejnavne opkaldt efter kvinder. Vi er gået fra at ca. 47% af vejnavnene før år 2017 var kvindenavne, til at ca. 60% er kvindenavne i Aarhus i dag. Valget af kvindenavne i Gellerup er også støttet af de eksisterende vejnavne Tinevej, Tovevej, Lottesvej osv.”, fortæller hun.
Ifølge Tine Buus Karlsen får hvert område tildelt sit eget tema.
”Vi forsøger at navngive områder under forskellige temaer, og i Gellerup er det kvindenavne. Der går historie om, at de gamle vejnavne var opkaldt efter sognerådsmedlemmernes døtre som Tina, Tove, Lotte og flere endnu.”, fortæller hun.
Det er derfor ikke tilfældigheder, der har været med til at afgøre, hvilke navne, der pryder de nye vej- og gadenavne. Det er ikke et krav, at forfatteren skal være født og/eller opvokset i Aarhus, men forfatteren skal derimod have haft en positiv indflydelse på byen.
”Vejnavnene er valgt for at fortsætte emnet om stærke kvinder. De er alle kvinder, som har haft betydning for historien, eller som har gjort noget særligt for Aarhus”, fortæller Trine Buus Karlsen.
Ud fra vej- og gadenavnene at bedømme har der været mange kvinder, der lever op til kriterierne. Emma Gads Gade, Inger Christensens Gade og Karen Blixens Boulevard er et par af de nye gader, der er at finde i Gellerup og omegn. Fælles for alle de kvindelige forfattere er, at de har haft stor indflydelse på dansk litteraturhistorie.
Men selvom mange kvindelige forfattere har været med til at påvirke litteraturen, så er det ikke alle, der har opnået anerkendelse eller er nået ud til et bredt publikum.
Litteraturhistoriens kanon
Litteraturhistorien har i lang tid været præget af en bestemt kanon. Kanon inden for litteraturhistorie har især været præget af hvide, vestlige, mandlige forfattere. Problematikken opstår, når litteraturen kun beskriver en bestemt privilegeret del af verdenens befolkning. En så ensidig litteratur giver et begrænset verdenssyn.
Ved at ændre kanon inden for litteraturhistorie giver man plads til andre stemmer og kan på den måde både udvide læseren og selve litteraturhistoriens horisont.
De nye vej- og gadenavne er derfor med til at sætte en ny dagsorden på tapetet, hvor der er plads til et mere mangfoldigt billede af både litteraturhistorien og historien selv. Initiativet med de kvindelige forfatternavne har derfor en positiv effekt på vores historiske opfattelse af litteraturen.
Karen Blixen
Karen Blixens Boulevard er et af de mere prominente vejnavne, der adskiller sig en smule fra de andre. Karen Blixen, der er født og opvokset på Sjælland, er mest kendt for sin roman, der omhandler hendes liv på den afrikanske farm. Af den årsag virker Karen Blixen måske ikke som en oplagt kandidat til at navngive boulevarden, men ifølge Trine Buus Karlsen, er der en logisk forklaring bag netop dette valg af navn.
”Vi skulle finde et vejnavn som havde noget prominent over sig. Noget, som man også kunne bruge til Boulevarden, der binder bydelen sammen. Karen Blixen har med sit forfatterskab og personlighed gjort Danmark kendt i hele verden,” fortæller hun.
Karen Blixen, der er med til at skabe en forbindelse mellem dansk litteratur og verdenslitteraturen, er nu også med til at forbinde Edwin Rahrs Vej og Silkeborgvej. Hun lægger navn til den boulevard, der er med til at forbinde to bydele.
Litteraturen selv kan være med til forbinde mennesker på trods af køn og verdensdele. De nye vej- og gadenavne står som et eksempel på, at forfattere, uanset køn, kan være med til fortsat at skabe forbindelser mellem menneskeliv.
Hvis du har fået lyst til at dykke længere ned i vejnavnene i Aarhus, kan du på Aarhus Kommunes hjemmeside finde et detaljeret kort over Aarhus Kommune.