”Det Nye Bibliotek i Gellerup skal være et bibliotek for borgerne – ikke for bøger.” Visionerne for fremtidens bibliotek i Brabrand er klare, det skal være et åbent medborgercenter, hvor fokusset ikke længere er på bøgerne, men derimod på at skabe et fælles opholdsrum. Et opholdsrum, hvor leg bliver prioriteret fremfor litteratur. Tilgangen til det nye bibliotek strider direkte imod borgernes brug af folkebiblioteket, viser en undersøge udarbejdet af Roskilde Centralbibliotek.
Af Kim Grigo
1, 2 3, løft. Husker du også legen med den store mangefarvede faldskærm, hvor du skulle løbe ind og ud for ikke at blive fanget? Forstil dig nu, at ingen længere ønsker at løfte tæppet, men har ladt dig alene tilbage. Sådan ser fremtiden ud for bøgerne på det nye bibliotek i Brabrand i dag. Her bliver bøgerne nemlig gemt væk bag et tæppe af ønsketræer, som kun har ønsket om at sætte fokus på det legende fællesskab.
Brabrands nye bibliotek åbner i december 2021, og visionerne er klare – bøgerne skal væk og frem skal fællesrummet. Et rum hvori der skal skabes fællesskab for borgerne, bare ikke dem som oprindeligt brugte bibliotekerne, nemlig læserne.
Biblioteket skal fremadrettet hører ind under sport-og kulturcampus i Brabrand, som sætter særligt fokus på leg, læring og borgerdrevne aktiviteter. Inspirationen til visionerne for biblioteket er blandt andet hentet fra ønsketræer og borger både i lokalmiljøet, men også fra de Århusianske borgere.
På Sport-og kulturcampus egen hjemmeside skriver de følgende om det nye Bibliotek:
”Det Nye Bibliotek i Gellerup skal været et bibliotek for borgere – ikke for bøger. Der skal selvfølgelig også være bøger! Men mest af alt skal der være rum til at lege, lære, dele, undersøge, opleve, skabe og være sammen.”
Det nye bibliotek hører under Aarhus bibliotekerne, og tager vi et kig på det centrale bibliotek i Aarhus, Dokk1 hjemmeside, kan der her tydeligt ses lignende visioner for biblioteket, nemlig at borgen skal være udgangspunktet, og at der skal være fokus på livslang læring og fællesskab. Visionerne er som udgangspunkt gode, hvis man ser bort fra Roskilde Centralbiblioteks undersøgelse fra 2021, for borgens brug af folkebibliotekerne.
Sten, saks, papir!
Roskilde Centralbibliotek satte i 2020 en undersøgelse i gang blandt bibliotekets brugere, som havde til formål at finde ud af, hvilken betydning folkebiblioteket havde for borgerne. Undersøgelsen blev udført af Seismonaut, som har indsamlet svar fra 1509 borgere mellem 16- 90år. Derudover er der også gjort brug af brugerinterviews og observationer.
Initiativet til undersøgelsen kommer, fordi de ønskede at kunne nuancere debatten om folkebibliotekets betydning og dens rolle i samfundet. Ifølge rapporten opfordrer foskerne nemlig til, at det individuelle menneskelige perspektiv skal tilbage i fokus.
”Resultaterne skal bruges til at nuancere den offentlige samtale om folkebibliotekerne og indstifte et større fokus på folkebibliotekets betydning for borgerne – blandt beslutningstagere, i medierne samt i den daglige udvikling og drift af folkebibliotekerne.” (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark 2021).
Driften og betydningen af folkebiblioteket er nemlig ikke helt uden betydning, da undersøgelsen viser, at halvdelen af Danmarks befolkning årligt gør brug af folkebiblioteket, hvilket gør folkebiblioteket til Danmarks mest anvendte kulturinstitution, ifølge undersøgelse.
”Det centrale metodiske princip er, at vi tager afsæt i borgerne konkrete oplevelser med folkebiblioteket. Vi spørger ind til borgernes brug af forskellige bibliotekstilbud, samt hvilken betydning borgerne har oplevet i forbindelse med de enkelte tilbud.” (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark 2021).
Undersøgelsen viste, at folkebiblioteket som et frirum, er det som har størst betydning for borgerne. Brugerne værdsætter i særlig høj grad folkebibliotekets evne til at præsentere materialer og indhold, som de ikke selv ville kunne finde frem til. Det har stort betydning for borgerne, at biblioteket er et sted, som er frit og lige for alle.
I undersøgelsen har de undersøgt fire bibliotekstilbud: Samlingen, som er alt det der kan lånes på biblioteket, både fysisk og digitalt. Arrangementerne, som er alt det der kan deltages i, såsom debatarrangementer, oplæsning foredrag osv. De fysiske aktiviteter, som er læseområder, avisområder, legeområder osv. Vejledningen, som biblioteksmedarbejderen yder eller gennem kursuser og workshops.
Undersøgelsen viser at 89 % benytter sig af samlingen, 34% benytter de fysiske faciliteter, 21% benytter sig af vejledningen 19% deltager i arrangementerne på folkebiblioteket.
Undersøgelsen viser derved et tydeligt resultat for borgernes brug af folkebibliotekernes tilbud. Det er samlingen som har den største betydning for brugerne, for det er nemlig her, at de finder ny viden og information, hvilket føre til en følelse af velvære hos brugerne. Undersøgelsen viste ifølge rapporten, at det er vigtigt for brugerne, at folkebiblioteket tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur.
Hvem kom ønsker på ønsketræet?
Med Roskilde Centralbibliotek undersøgelse for brugen af folkebibliotekerne blandt borgerne, er det derved væsentligt at spørger – hvem kom ønsker på ønsketræet? Og er borgeren virkelig i fokus?
Da Gellerup Bibliotek først åbner i december 2021, er det ikke muligt at spørger brugere af biblioteket endnu, men da det nye biblioteks visioner lægger sig op ad Dokk1, er det nærliggende at høre, hvad en bruger oplever i brugen af folkebiblioteket Dokk1.
”Jeg har læst magasiner og aviser på Dokk1, men jeg har aldrig læst en bog. Det er ikke et sted jeg har lyst til at fordybe mig, rummet er blevet for multifunktionelt, det er ikke et godt læsested.” -Marianne Højgaard Engemand.
Initiativet fra Roskilde Centralbibliotek til undersøgelsen, kom netop i forlængelse af, at de ønsker at der vil blive forsket mere omkring brugen af folkebiblioteket. En forskning, som skal skabe en samtale om folkebibliotekets betydning for borgerne, og ikke kun for beslutningstagerne.