• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Vest for Ringvejen / Hasle Bakker udfordrer Brabrandsøen i at tiltrække naturglade borgere

Hasle Bakker udfordrer Brabrandsøen i at tiltrække naturglade borgere

19. april 2021 by Vest for Ringvejen

Aarhus mangler Outdoor. Sådan lyder et nyt initiativ fra Aarhus’ Kultur og Borgerservice, der mener, at beboere i Aarhus Kommune skal have flere muligheder for at lave aktiviteter, dyrke fællesskaber og bevæge sig udendørs.

Naturforvaltningen i Aarhus Kommune lagde i år 2000 en landskabsplan for området. I 2006 blev det rekreative landskab Hasle Bakker indviet. (Foto: Julie Vittrup)

 Af Kimie Kongsøre og Amalie Aller

De mange restriktioner og forsamlingsforbud under coronapandemien har skabt stor opmærksomhed på udeliv og nye måder at være sammen på i naturen.

I tredje del af outdoor-serien er vi taget til det naturskønne område ved Hasle Bakker.

Hasle Bakker består af tre store jordvolde anlagt af overskudsjord fra byggeprojekter i årene 1997-2005. Én af dem, som ugentligt gør brug af områdets stisystemer, motionsveje og picnichytter, er Julie Vittrup, der til daglig er studerende ved VIA i Aarhus.

”Området omkring Hasle Bakker er fantastisk og består af både legepladser, hundeparker, shelterpladser og bålsteder. Der kan man nemt få mange timer til at gå”, fortæller hun.

Fantastisk udsigt
De tre bakker ’Spiralen’, ’Bakkekammmen’ og ’Plateauet’ er meget forskellige. Julie Vittrup ser bakkernes forskellighed som en kæmpe fordel.

”Jeg kan variere min tur, alt efter hvilken bakke jeg vælger at bestige, så hver gåtur ikke bliver den samme”.

Bakkerne er også forskellige i højden. ’Spiralen’ ligger 100 meter over havet og ’Plateauet’ 80 meter over havet. Bakkekammen er på sit højeste punkt 105 meter over havet, hvilket er det tredje højeste i Aarhus Kommune.

Højden på bakkerne giver de besøgende rig mulighed for at nyde en flot 360 graders udsigt over Aarhus.

”Når man står på toppen, kan man se helt ind til byen og blandt andet se ARoS. Hvis man kigger til den anden side, ser man en masse træer og søer, hvor der også er den flotteste solnedgang”, fortæller Julie Vittrup.

Hasle Bakker er i dag en del af naturområdet Skjoldhøjkirken, og udgør sammen med den nyligt rejste True Skov længere mod vest en grøn kile, der skærer sig ind i Aarhus by fra oplandet. (Foto: Julie Vittrup)

Et område i udvikling
Områdets faciliteter gør det attraktivt for både spadserende, familier, børn, motionister og mange andre. Naturen er udstyret med redskaber til leg, læring, træning, picnic og udendørs overnatning, hvilket har tiltrukket mange besøgende under nedlukningen.

Området ved Hasle Bakker er, på trods af sine i forvejen store aktivitetsområder, fortsat i udvikling.

”De har allerede lavet forskellige mountainbikebaner i forskellige sværhedsgrader. På nuværende tidspunkt er de i gang med at opføre en stor disc golf-bane i skoven op til Hasle Bakker”, fortæller Julie Vittrup.

Julie Vittrup vil i høj grad anbefale området ved Hasle Bakker til andre, som gerne vil ud i den skønne danske natur. Stedet er blevet et godt alternativ til den ellers populære Brabrand sø, der længe har været et hotspot for bl.a. motionister og naturglade borgere i området.

Kunne du godt tænke dig at læse mere om området ved Hasle Bakker, kan du gå ind på hjemmesiden http://www.haslebakker.dk. På hjemmesiden fremgår desuden forskellige parkeringspladser i og omkring området, hvorfra der er direkte adgang til naturområdet.

Filed Under: Vest for Ringvejen

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved