De negative ord slynges ud om området: En røverbule, et socialt udsat område, en ghetto. Det er nogle af de formuleringer, der bliver brugt om Gellerup og Toveshøj. Men hvis man går ind til Aarhus midtby, hvad er folks egentlige holdning, når man spørger dem?
Af Nikolaj Granild
Lidt sløve og trætte, trasker folk gennem Aarhus’ gader denne onsdag morgen. Nogen ser meget målrettet ud, andre slentrer for sig selv langs med husmurene. Alle har de en holdning til området vest for ring to, om de vil det eller ej, om den er tydelig eller perifer.
En bestemt holdning til Gellerup finder man på Store Torv, hos Søren Møller Jensen. Han er elektriker i området, og har derfor været inde i mange af ghettoens hjem:
”Gellerup bliver tit stigmatiseret i pressen. Mange mennesker har en ide om, at det er omgivelserne, der skaber miljøet, og det at man er sammen med dem, man er trygge ved skaber utrygheden. Det er jeg uenig i. Som elektriker har jeg set området bag facaden,” fortæller han.
”Vi må se tiden an,” afslutter Søren Møller Jensen, efter en kort snak omkring helhedsplanen.
Den plan, hvor mange af boligblokkene skal rives ned for at gøre plads til et nyt Gellerup og Toveshøj. De to områder, som siden 2009 har stået på den berygtede ghettoliste.
Som i Tyrkiet
På den anden side af Store Torv går Betty Schmidt, og ser ind ad vinduet til boghandleren, hvor Kim Larsen poserer på cykel. Hos hende finder man en ganske anden holdning til Danmarks største boligkompleks:
”Der sætter jeg aldrig mine ben. Så kunne jeg ligeså godt tage til Tyrkiet, og der kommer jeg ikke. Der er ikke andet end dårlige oplevelser derude,” mener hun.
Også forandringerne i form af nedrivningerne og genskabelsen af et nyt kvarter, får ord med på vejen:
”For at det skal virke, skal det hele rives ned. Der bliver brugt en masse penge på noget, der skulle laves helt om,” siger Betty Schmidt, inden hun smilende går videre på hendes færd.
Læs også: Beboer i Gellerup: “Det er en del af mig”
Med deres karakteristiske ”bip bip bip” bakker lastbiler på plads ud for butikkerne, der venter på morgenens leverance af kommende salgsvarer. På Clements bro er det en stor betonkanon, der har taget plads. Rundt om den går arbejdere med gult reflekstøj, og betjener den.
En der også er iklædt gult reflekstøj på, er Flemming Schulze. Han har taget plads ved siden af sin makker på førersædet af en ladvogn. Her nyder han en salamimad, mens han fortæller, at han selv har boet i Gellerup, da han skulle ”væk fra mor”. Senere flyttede han sammen med en kæreste, og væk fra området. Om hans holdning til Gellerup, siger han:
”Man hører jo så meget derudefra, men det behøver man ikke at tage til sig. I dag kommer jeg kun sjældent derud. Helhedsplanen ser fornuftig nok ud, men jeg kan ikke lide, at de flytter folk, der har boet der i mange år. Det er som om de mennesker ikke må have noget sted at bo.”
Et åbent Gellerup
Mens Flemming Schulze gumler færdig, går turen op ad gågaden videre. Der er stadig tanker, der kan undersøges.Mågerne skriger deres musik i baggrunden, mens gaderne bliver mere og mere mennesketomme, jo nærmere vi kommer på arbejdspladsernes mødetid.
Med høretelefoner i ørerne går Maria Bøgelund. Glad og imødekommende tager hun propperne ud for at snakke. Hun har travlt, men tager sig alligevel tid til en kort meningsudveksling:
”Det man hører, er jo, at man ikke skal gå ud alene om aftenen derude, men jeg hører ikke rigtig efter. Jeg kommer kun til Gellerup, når jeg besøger Bazar Vest, en gang hver tredje måned cirka.
Helhedsplanen lyder spændende, og det er interessant, om det kommer til at hjælpe.”
Herefter går turen tilbage mod redaktionen. Lastbilchaufførerne er efterhånden ved at være færdige med at køre med palleløfter, og er ved at forlade gaderne. Inden denne stemningsrapport slutter helt, er der plads til en sidste holdning fra en tidligere Brabrandbeboer:
”Jeg boede ved siden af Gellerup, dengang de opførte bygningerne, så jeg fulgte med. I dag kommer jeg der sjældent, men jeg synes det er flot derude,” fortæller Kristian Jensen, der netop er stået af en bus ved Kloster Torv. Også han har et par ord om helhedsplanen:
”Det er fint. Væk med det. Det er godt at få det åbent. Det skulle politikerne tænke på i stedet for at bygge det til igen.”
Med den kommentar slutter morgenen på Aarhus’ gågade. Gråvejret dækker stadig for solen, og i det det slørede lys går personer videre med hver deres holdning og fordomme.