• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Beskæftigelse og integration / Beboer i Gellerup: ”Det er en del af mig”

Beboer i Gellerup: ”Det er en del af mig”

3. april 2019 by 8220taetpaa

 

Boligblokkene på Gudrunsvej.

59-årige Mohamad Hassan fra Tyrkiet står på Gudrunsvej og fortæller, hvad Gellerup betyder for ham. Han forklarer også, hvad hans holdning til helhedsplanen er.

 Af Shanen Nielsen

”Gellerupparken er en del af mig. Uanset om jeg kan lide det eller ej,” lyder det fra Mohamad Hassan. Han reflekterer nu over, hvad det vil sige at være beboer i en af de mang omdiskuterede betonblokke i 8220 Gellerup.

Gellerup er både godt og skidt

Mohamad Hassan ryger en smøg og peger på den boligblok på Gudrunsvej, hvor han bor med sin kone og fire børn. Familien er oprindeligt fra Istanbul i Tyrkiet. Til dagligt når han ikke går en tur mellem boligblokkene, driver han en butik i Bazar Vest.

Hvad er din holdning til Gellerup?

”Jeg synes både godt og skidt om området. Det er godt, fordi jeg har en personlig relation til området. Hele min familie er samlet her. Hele min vennekreds er også her,” siger han.

Læs også: “Fordomme om en ghetto”

Selvom hele Mohamads netværk befinder sig i Gellerup fortæller han også, hvorfor han samtidigt synes dårligt om stedet:

”Vi er er alt for mange forskellige folk samlet på et sted. Der er jo ikke kun tyrkere men også palæstinensere, kurdere, afghanere, iranere, irakere, libanesere og somaliere. Til tider har vi nogle indbyrdes stridigheder med hinanden,” forklarer han og trækker på smilebåndet.

Gellerup under udvikling

Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune samarbejder om at forandre området i løbet af de næste 10 år. Naturarealer, nedrivning af boligblokke og nye bebyggelser skal forandre området fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel. Et sted hvor alle kan nyde en gåtur eller sidde og slappe af, mens de nyder naturen.

Hvad tænker du om helhedsplanen?

”Jeg synes, at det er et godt initiativ, der bliver gjort for at gøre området mere attraktivt for folk, som kommer fra andre steder i Aarhus,” svarer han.

Boligforeningen og kommunes ambition er at lokke flere danske børnefamilier til området. Det skal være med til at gøre Gellerup en mere integreret del af det øvrige Aarhus. Men her forklarer Mohamad Hassan, hvorfor det kan blive problematisk:

”Jeg tror, at det vil blive rigtig svært for boligforeningen og kommunen at få danske børnefamilier til at føle sig som en del af området. Folk i området er jo hovedsageligt fra Mellemøsten. Danskere har bare ikke den samme mentalitet, som muslimer har. Jeg har selv erfaring med, at nogle af mine bekendte fra Sri Lanka og Vietnam ikke føler sig hjemme i Gellerup, fordi deres mentalitet og kultur ikke er den samme som vores.

Filed Under: Beskæftigelse og integration

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved