• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Vest for Ringvejen / Den lokale bolig- og livsstilsbutik KAiKU sætter en ære i brugen af deres sociale medier

Den lokale bolig- og livsstilsbutik KAiKU sætter en ære i brugen af deres sociale medier

20. april 2021 by Vest for Ringvejen

Den lokale bolig- og livsstilsbutik KAiKU i Brabrand anser deres sociale medieplatforme som en vigtig medspiller. Ifølge dem er interaktionen og dialogen med kunderne på de sociale medier uundværlig for virksomheden.

Smedens gamle værksted i Brabrand er i dag forvandlet til et paradis af designprodukter. Produkterne spænder fra alt mellem solbriller, sæber, krukker, lamper, stole og meget mere. En æstetisk og sanselig oplevelse for kunderne, der træder ind i butikken. (Foto: KAiKU).

Af Amalie Aller

Broste Copenhagen fade, Louise Roe ballon vase, Savon De Marseille toilettaske og Ferm Living sidebord. Nøje udvalgte skandinaviske bolig- og livsstilsprodukter i godt håndværk, lækre materialer og god kvalitet er, hvad du finder hos KAiKU i Brabrand og på deres sociale medier.

KAiKU består af en webshop og en stor fysisk bolig- og livsstilsbutik. KAiKU åbnede første butik tilbage i 2007 i København ejet og drevet af halvsøstrene Stine og Dorte. I 2014 slog de dørene op til deres butik i smedens gamle værksted i Brabrand på 300 m2 og lukkede butikken i København.

KAiKU er foruden webshoppen og den fysiske butik også at finde på de sociale medieplatforme Facebook, Instagram og Pinterest. Ifølge Gitte Hoffmann, der er ansvarlig for markedsføring og PR hos KAiKU, lægger de særligt mange kræfter og kærlighed i Facebook og Instagram.

”Vores sociale medieplatforme er en kæmpe medspiller. I dag ville vi slet ikke kunne undvære dem, fordi det er nogle af vores primære salgskanaler. Det er også der, hvor vores primære kommunikation med kunderne foregår,” fortæller hun.

Instagram er en amerikansk onlinebaseret social netværkstjeneste fra 2010, hvor det er muligt at uploade billeder og videoer fra en privat eller offentlig profil.

I rapporten Mediernes udvikling: Sociale medier 2020 udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen viser en undersøgelse, at Instagram er danskernes næstmest populære sociale medie i Danmark, hvor 40% af befolkningen har en profil.

Forskellig brug af Facebook og Instagram

På KAiKUs instagramprofil, @kaiku_dk, har de på nuværende tidspunkt 18,4 tusinde følgere. Gitte Hoffmann lægger dagligt billeder op af butikken og produkterne på profilen.

”Instagram bruger vi meget til at vise glimt af butikken, stemningen og når vi finder nye ting, som vi virkelig brænder for. Vi bruger det i høj grad til at vise os og butikken frem til kunderne, altså vores DNA”.

KAiKU viser deres ”DNA” frem på Instagram. Et klassisk eksempel på et opslag fra KAiKU, hvor håndplukkede produkter og stemningen i butikken skinner igennem på billedet. Kommentarsporet viser kunderne og følgernes interaktion med KAiKU, som Gitte Hoffmann har ansvaret for. (Foto: KAiKU’s Instagram).

Har du lyst til at tjekke KAiKU ud på Instagram, kan du følge dette link

Også Facebook er en af KAiKUs primære platforme.

Facebook er et onlinebaseret socialt netværk fra 2004, der i høj grad bruges til at netværke, chatte, dele billeder og statusopdateringer. Slots- og Kulturstyrelsens rapport om sociale medier fra 2020 viser, at Facebook er danskernes foretrukne sociale medie, hvor 77% af befolkningen har en profil. Platformen er også blevet særlig populær for virksomheder til markedsføring af produkter, som de hos KAiKU ser fordelen i.

KAiKU har på deres facebookside lige knap 18.000 personer, der synes godt om siden. Også på Facebook sørger Gitte Hoffmann på daglig basis for at poste billeder af deres produkter med detaljerede beskrivelser.

”Der knytter sig en helt særlig historie til plaiderne fra Burel. De er vævet i Serra de Estrela i Portugal på mere end 100 år gamle væve, og er efterfølgende færdigmonterede i hånden. Og lækre plaider er ikke bare forbeholdt til vinteren – en varm plaid kan være med til at forlænge de magiske sommeraftner under åben himmel,” skriver Gitte Hoffmann på et facebookopslag om en plaid af mærket Burel.

Hvis du har lyst til at se KAiKUs side på Facebook, kan du følge dette link

Det er mange af ovenstående produkter fra den smukke butik i Brabrand, som der zoomes ind på, på de sociale medier. På den måde får følgerne et indblik i det store sortiment, der er at finde på webshoppen og i den fysiske butik (Foto: KAiKU).

Produktvalg med hjertet

Virksomheden består af et stærk team af kvinder med ejer Dorte Elene Hansen i spidsen. Ifølge Gitte Hoffmann har de hos KAiKU en forkærlighed for brands med stærke kvinder bag og den skandinaviske stil. De udvælger meget specifikt de ting, som de gerne vil have. Alle produkter er håndplukket og nøje udvalgt.

”Vi vælger rigtig meget med hjertet og ud fra intuition i forhold til, hvad vi gerne selv vil omgive os med derhjemme”.

Det er netop de +100 brands og +5000 forskellige varer fra Skandinavien, som KAiKU viser frem på deres sociale medieplatforme.

Følgerne er en guldgrube 

Gitte Hoffmann understreger vigtigheden i den kundekontakt, som de sociale medier tilbyder. Ifølge hende er dialogen og kontakten til deres følgere og kunderne på de sociale medier uundværlig.

”Vi vægter utrolig højt, at vi kan have en dialog med kunderne. Vi spørger dem tit til råds på de sociale medier. Eksempelvis lavede jeg et opslag forleden om, hvorvidt de foretrækker kopper med eller uden hank, fordi vi var ved at kigge på ny keramik. Og vi elsker den feedback, de giver os,” fortæller hun.

Særligt under corona har de hos KAiKU mærket, hvor vigtig de sociale medier har været for kundekontakten. Det har ifølge Gitte Hoffmann været uvurderligt stadig at kunne have kontakt til kunderne på de sociale medier.

I fremtiden stiler KAiKU efter at øge kommunikationen med kunderne yderligere.

”Selvfølgelig vil vi da altid gerne have flere følgere. Det er jo rart, når folk har lyst til at se, hvad det er vi laver og udviser interesse for os. Men vores ambitioner er i højere grad at øge den interaktion, der er mellem os, vores kunder og følgere. De er en kæmpe guldgrube og er altid søde til at hjælpe os,” fortæller hun.

Har du fået lyst til at besøge KAiKU i det gamle smedeværksted i Brabrand finder du dem på Langdalsvej 46 i 8220 Brabrand.  

De mange fine produkter er også at finde på hjemmesiden www.kaiku.dk

Filed Under: Vest for Ringvejen Tagged With: Brabrand, forretning, kaiku

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved