• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Trafik og miljø / Den kødfrie bølge er også kommet til Brabrand

Den kødfrie bølge er også kommet til Brabrand

5. april 2018 by lokalefortaellinger

Chris Bay, 31 år – bor i Brabrand på 5. år. Han betegner sig selv som hardcore veganer.
FOTO: Natalie Gøttsche Jakobsen.
På Skjoldhøjkollegiet bor den 31-årige Chris Bay. Han er engageret veganer på 12. år.

Af: Line Drewsen og Natalie Gøttsche Jakobsen

Nødder, agurk, soyamælk og kokosvand. Chris Bay fylder kurven op, men det er hverken kød eller mælkeprodukter han køber. For Chris er nemlig veganer. Det har han været siden 2006, hvor han var på Roskilde Festival sammen med nogle venner fra dyreværnsforeningen Anima. Dengang var det både dyrere og mere besværligt at finde kødfrie alternativer på supermarkedets hylder.

”Da jeg startede, var soyamælk sådan noget man skulle købe i en specialbutik,” forklarer han.

Slut med bacontæsk
Chris har oplevet en stor samfundsudvikling i løbet af sin tid som veganer. I dag er det både nemmere og mere almindeligt at leve vegansk.

”Jeg har måske for ti år siden haft de der problemer med, at folk kaster bacon efter en, men det sker ikke længere,” siger han, og fortæller om et politisk arrangement, hvor han blev slået i ansigtet med et stort stykke bacon. Han oplever generelt en større accept i dag, end han gjorde tidligere.

Èn ud af mange
For Chris var valget om at leve vegansk ikke svært. Han gør det både for dyrene og klimaets skyld. Et kilo oksekød udleder næsten 39 gange så meget CO2 som et kilo kål, og for Chris er det et af de steder, hvor han virkelig føler, at han gør en forskel.
Omkring 25.000 danskere har valgt at leve vegansk ligesom Chris, og hver femte dansker har mindst én kødfri dag om ugen. Det viser tal fra Dansk Vegetarisk Forening.

Den samlede regning for dagens indkøb lyder på 163,91 kr., og Chris Bay fastslår, at man altså ikke bliver ruineret af at leve vegansk:

”Grøntsager er langt billigere end kød”

Veganske varer for alle pengene. FOTO: Natalie Gøttsche Jakobsen.

Filed Under: Trafik og miljø Tagged With: bæredygtig mad, plantebaseret livstil, Trafik og miljø, veganer

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved