Brabrand På Vej er en artikelserie, hvor redaktionen drager ud i trafikken og møder Brabrands befolkning på deres vej gennem byens støj og travlhed såvel som i natursmukke omgivelser.
Af Marie Mathilde Klinge Billund og Emilie Søndergaard
Sivene svajer i vinden. Bølgebevægelserne fra Brabrand Sø skaber liv i de ellers brune naturomgivelser. Fuglenes kvidren overdøver den velkendte trafikstøj fra Silkeborgvej. Denne blæsende torsdag formiddag er der ikke mange på Brabrandstien. Men i horisonten syner den blå cykelhjelm. Cyklisten nærmer sig med et stort smil. Her møder Brabrand På Vej den 85-årige Bent.
“Her cykler jeg tit. Jeg er jo pensionist og cykler to til tre gange om ugen,” siger Bent, der er på vej hjem fra den lokale roklub.
To gange om ugen tager Bent turen langs Brabrandstien for at komme til roning, men han nyder også at cykle den velkendte rute om søen uden et bestemt formål.
Ifølge et regnskab fra Aarhus Cykelby bliver Brabrandstien besøgt af omkring 2000 cyklister dagligt. Hanne er en af de mange cyklister, der dagligt suser forbi søen. I dag skal hun ud og handle men har taget en omvej for bedre at nyde de smukke omgivelser.
“Jeg kunne også tage bilen, men jeg foretrækker at cykle. Det gør jeg hver dag,” siger hun og stiger op på jernhesten og fortsætter ruten.
“Hvad skal vi med lys?”
Selvom de er flittige cyklister, så sørger Bent og Hanne for at være hjemme, inden mørket har lagt sig. Grunden er ikke udelukkende den manglende belysning på stien, men derimod at gøremålene oftest er overstået inden aftentimerne. Men holdningen til de manglende lys skinner klart igennem hos Bent:
“Det har vi ikke brug for. Hvad skal vi med lys?” siger han med et skævt smil.
Der er dog stor forskel på, om man cykler som mand eller kvinde på den mørke sti, understreger han og fortæller om en bemærkelsesværdig episode, som fandt sted på Brabrandstien.
“Jeg kom cyklende med en veninde fra roklubben en sen eftermiddag, og da vores veje skiltes kørte en mand på knallert op ved siden af hende og tog tasken.” For Bent vidner denne hændelse om den tydelige kønsforskel, der er, når kvinder og mænd begår sig i de mørke aftentimer. “Når der er en mand med, sker der ikke noget, men så snart de er væk, sker der noget,” pointerer han.
Spørgsmålet er derfor, hvad der kan gøres for, at kvinder såvel som mænd føler sig trygge på Brabrandstien efter mørkets frembrud?
Du kan læse mere om debatten om den manglende belysning på stien her.