Brabrand På Vej er en artikelserie, hvor redaktionen drager ud i trafikken, og møder Brabrands befolkning på deres vej gennem byens støj og travlhed såvel som i natursmukke omgivelser.
Af Emilie Søndergaard
Den sorte hundepose hænger tungt i hånden på vej mod den nærmeste offentlige skraldespand. Men der er langt imellem dem. Derfor er det ikke alle poser, der når hele vejen. For nogen hundeejere er afstanden mellem affaldsspandene for stor, og undervejs falder den fyldte plastikpose ud af hånden og ned på jorden. Og der bliver den liggende.
”Så hellere lade hundelorten ligge, end at samle den op og smide posen. Det er noget svineri,” siger manden med den sorte pose, Leif Hansen, der er ude at nyde forårsvejret med konen Britta og deres firbenede familiemedlem.
Små sorte bomber forstyrrer naturidyl
Mange tager dagligt turen rundt om Årslev Engsø i selskab med deres trofaste følgesvend. 70-årige Lars Rasmussen er en af de faste besøgere, som kommer hver dag med hunden Trine. Og det er en tur, som han nyder rigtigt meget: ”Når man tager naturbrillerne på, sker der noget nyt her hver dag. Blomster springer ud, og fuglene yngler,” siger han og smiler roligt.
Men der er én ting, som forstyrrer den ellers idylliske gåtur i naturen. Små sorte hundeposer, som ligger på jorden. ”Jeg synes det er voldsomt irriterende at se på,” understreger Lars.
Man vil dog sjældent se den lille pose hænge i hånden på Lars, hvis man møder ham på den velbesøgte strækning rundt om søen. For ham er det nemlig et unødvendigt brug af ressourcer: ”Hvis ikke det er en, man træder i, så er det jo bare naturgødning. Det hele omsættes lynhurtigt i naturen, men det gør de efterladte plastikposer ikke.”
Vi skal rydde op efter os selv
Selvom Lars sjældent samler op efter hunden, sørger han for at efterladenskaberne ikke ender under andres skosåler. Han sørger for altid at pakke en plastikske i en lille pose, som han har med i jakken, indtil han kommer hjem.
”Hvis hunden har lavet puha et sted, hvor folk træder i det, så bruger jeg skeen til lige at vippe det ind i hækken. Ellers har jeg altid gamle sko på, når jeg går med hunden, så jeg lige kan skubbe den ind til siden, og tørre dem af i græsset bagefter,” fortæller Lars.
Det vigtigste for ham er nemlig, at man ikke smider affald i naturen. Uanset om det er hundeposer, dåser eller flasker. Lars’ gåture med hunden rundt i Brabrands natur bliver således ofte brugt på at samle flasker og dåser, og budskabet fra Lars er klart: ”Vi skal lære at rydde op efter os selv.”