• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Vest for Ringvejen / Aarhus Studenter Roklub: Fællesskabet florerer på Brabrand Sø

Aarhus Studenter Roklub: Fællesskabet florerer på Brabrand Sø

15. april 2021 by Vest for Ringvejen

Reportageserie: 5 outdoor-aktiviteter i Brabrand under corona

 

Roere på Brabrand sø.
Fire medlemmer af Aarhus Studenter Roklub på Brabrand Sø. Foto: Tine Brinch Hansen

Aarhus mangler Outdoor. Sådan lyder et nyt initiativ fra Aarhus’ Kultur og Borgerservice, der mener, at beboere i Aarhus Kommune skal have flere muligheder for at lave aktiviteter, dyrke fællesskaber og bevæge sig udendørs.

 Af Mathilde B. Jørgensen og Tine Brinch Hansen

De mange restriktioner og forsamlingsforbud under coronapandemien har skabt stor opmærksomhed på udeliv og nye måder at være sammen på udendørs. I reportageserien ‘5 outdoor-aktiviteter i Brabrand under corona’ kigger vi derfor nærmere på nogle af de aktiviteter, som Brabrandområdet har at byde på. Serien er tænkt som inspiration til nye og anderledes outdoor-aktiviteter.

I første del af serien er vi taget til Brabrand Sø for at mødes med fire medlemmer af Aarhus Studenter Roklub.

Roklubben har fællestræning tre gange om ugen. Ifølge klubmedlem, Simon Kvindal, er det med god grund, at Brabrand Sø er et attraktivt sted for roere.

“Man kommer her til Brabrand Sø på grund af det vand og de faciliteter, der er her. Og så er her noget forfærdeligt flot natur og fugleliv. Det er det eneste sted i Aarhus, at man kan se solnedgangen over vand. Det er meget idyllisk.”

Som følge af corona har klubben aflyst deres sociale arrangementer og delt sig op i mindre grupper til fællestræningerne. Nikolaj Petersen, som er kaproningschef i klubben, lægger især værdi i klubbens sociale fællesskab. Han var nytilflytter til Brabrand, inden corona kom til Danmark.

”Klubben gjorde, at jeg havde et socialt netværk, da det hele åbnede op igen,” fortæller han.


Fællesskabet vægtes højt
Klubben har sidenhen fået flere nye medlemmer. En af dem er Kirstine Stampe, som for nyligt er skiftet til Aarhus Studenter Roklub. Hun oplever, at roning er en god måde at koble af på.

“Man glemmer al sin stress, når man er ude og træne,” fortæller hun.

Mai Nielsen er også ny i roklubben. Hun mener, at roning er en alsidig sport, som både kan danne ramme om et frirum og et socialt fællesskab.

”Det kan være rart bare at ro alene. Andre gange er det sjovt at tage ud og have en lidt mere pjattet tur og snakke i hver sin ende,” beskriver hun.

Mai Nielsen og Kirstine Stampe er enige om, at det er federe, når der er andre både på vandet. Fællesskabet er en vigtig del af roklubben. De glæder sig til, at restriktionerne lempes, så de igen kan holde fester og fællesspisninger efter træning.

”At kunne sparre med hinanden omkring roning giver et helt specielt socialt bånd,” reflekterer Kirstine Stampe.

Synes du fællesroning på Brabrand Sø lyder spændende, kan du kontakte kaproningschef, Nikolaj Jes Petersen, på mailen kaproningschef@asr.dk eller klikke ind på Aarhus Studenter Roklubs hjemmeside https://www.asr.dk/ 

Ønsker du desuden at læse mere om ‘Aarhus mangler Outdoor’, kan du gå ind på siden https://aarhusmangleroutdoor.dk/ og eventuelt komme med dit forslag til hvilke udendørsfaciliteter, som du synes, der mangler i Aarhus Kommune. 

 

Roere ved Brabrand sø
De fire medlemmer på broen ved Brabrand Sø. Foto: Tine Brinch Hansen

 

Filed Under: Vest for Ringvejen Tagged With: Aarhus Studenter Roklub, Aarhus’ Kultur og Borgerservice, Brabrand, Brabrand sø, fællesskab, Roning

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved