Det er lørdag den 29. oktober. Der er 3 dage til tirsdag den 1. november, hvor Folketingsvalget – #fv22 – afvikles.
Og med knapt en måneds valgkamp bag os, strammer tiden og pladsen på lygtepæle, sociale medier og valgmøder ind og de sidste desperate kandidater står tæt på strøget for at overbevise svingvælgerne om deres evige – eller i hvert fald fireårige – gunst.
I valgkampagnen ‘Chresten H. Ibsen i Folketinget‘ ser det lyst ud. Som alle andre, ser jeg frem til afslutningen og resultatet.
Ikke mindst fordi positive tegn ruller ind lidt efter lidt. Det er lykkedes – med en kraftanstrengelse og lidt hjælp fra gamle naboer, en tidligere kollega, søster Lotte og nevøerne at få samtlige 350 plakater ud i gadebilledet. De hænger nu i Brabrand, Viby, Åbyhøj, Aarhus C., Skanderborg, Horsens og Hedensted og det er, hvad de rakte til. Om få dage skal de ned igen og så ellers på loftet indtil 2026.
Podcast, partier og debatter
Interview til gode medier er endelig lykkedes, (fx. her i live-studiet med Radio Rønde – lokalradio Syddjurs) og jeg er lykkedes med at nå med til en række valgdebatter i Østjylland. Herunder Bydelsmødrene i Gellerup og Toveshøj (artiklen er fra mødet mandag – jeg var med tirsdag), Egmont Højskolen i Hou. Derpå var der debat på Lille Torv om børns mistrivsel – arrangeret af Aarhus Forældreorganisation. Samt en overraskelse – i form af en podcast med særlig interesse for netop uafhængige kandidater – dukkede op mere eller mindre ud af det blå. Den deles fortsat ude på nettet. Jeg lærte meget af den. Ud over at få slået fast, at partierne slet ikke er nævnt i Grundloven, så lærte jeg også, at der fra 1849 og de tyve første år af Folketinget og Landstingets historie slet ikke eksisterede partier! Dengang var alle uafhængige kandidater.
Første stemme
Den første stemme er løbet ind (i form af en brevstemme!). Som du måske husker var der udfordringer med indsamling af stillere. De er selvfølgelig gennemgået og godkendt.
Jeg har holdt et sjovt oplæg i den lokale børnehave (og ja, jeg véd godt, at der ikke er mange stemmer i det, men børnene var søde, nysgerrige og megagode til at forstå demokratiet) Unimukken og har i løbet af kampagnen taget 6 dages ferie for at kunne nå de forskellige aktiviteter. Ikke mindst fordi Maija (min hustru) også har været udenbys på konference.
Alt kører. Stille og roligt.
God afslappet og skarp debat
Som planlagt, for jeg har ingen intentioner om at bruge mere familie-tid og uddannelses- / arbejdstid, end jeg har lyst til.
Min fornemmelse er god. Folk – især her i Brabrand og Aarhus Vest – kender helt tydeligt mit politiske projekt, så tiden kan bruges på at tale politik fremfor form (som fx. løsgængeri, partier og Grundlov).
Min politik er blevet mere skarp og detaljeret.
Jeg er blevet bedre til at være uenig – det er ikke altid nemt at sige det højt, men gode diskussioner under frokosten med kollegaerne på Maskinfabrikken er god træning i den del.
Penge = taletid på Facebook
De næste tre dage bliver meget stille fra de kandidater, som ikke har penge til betalte opslag på sociale medier. Hvorfor? Fordi de, der betaler lige nu bruger så mange penge, at alle algoritmer på Facebook er reserveret til de visninger, de politiske partier betaler for. Alene onsdag den 26. oktober brugte de fire største partier 450.000 kroner på betalte opslag på Facebook (Kilde: Politisk Annoncering på Facebook). Det svarer til, at de store partier hænger plakater op i alle lovlige placeringer. Derefter er der bare ikke plads til andre af dem, der ikke bruger penge på Facebook. Så taletid bliver der ikke noget af.
Jeg tager det heldigvis rimeligt roligt. Og får tid til at lege i haven med hele familien, se TV, lave mad, vaske tøj og hygge med venner. Ingen stress. Og det er jeg stolt over.
“Hvor mange stemmer regner du med at få?” spørger venner og kollegaer mig om.
Forventet stemmetal
Jeg skal bruge 20.000 stemmer for at komme ind i Folketinget. Ved valget i 2019 opnåede jeg 489. Samtidigt viste DRs kandidattest, at i Østjylland havde 16 % (44.000 ud af 280.000) test ramt mig som første valg. I dag ved jeg, at det åbenbart ikke er nok til at man tør stå ved det og sætte krydset.
Mange ønsker at deres stemme går til en kandidat, der rent faktisk også kommer ind.
Så hvorfor skal du alligevel stemme på mig?
God feedback ligger godt i maven
I hverdagen – altså når der ikke er Folketingsvalg – sidder jeg i Brabrand Årslev Lokalråd. Med et stærkt mandat – også selv, hvis jeg ikke kommer ind – fra mit lokalområde, vil det – alt andet lige – give lidt mere pondus i kommunale sager. I hvert fald i min optik. Når jeg beder om at man kigger på at fremrykke arbejdet med en station – og før det et trinbræt – hos kommune, regering, BaneDanmark og DSB, så betyder det vitterligt noget, hvis de mennesker, jeg skal påvirke, kan se, at jeg har et stærkt Brabrand bag mig.
Her er der forskel på, om jeg får 200 stemmer eller 12.000. Med mange stemmer i ryggen har man et folkeligt mandat, som måske ikke giver adgang til forsamlingen, men derfor kan det godt afføde respekt og anerkendelse. Den kan jeg bruge til noget. Og det kan hele Brabrand og Aarhus Vest.
Og min fornemmelse er, at det går godt. Stille og roligt har flere og flere borgere – i hvert fald her i Aarhus Vest – forstået at jeg er her, at jeg bliver ved og hvad jeg står for. Jeg får en god feedback, og derfor mærkes det godt i maven at være en del af Folketingsvalget 2022.
Hav et godt valg. Jeg krydser fingre for, at du tør krydse blyantsstreger ved den nederste kandidat. Østjyllands eneste reelt uafhængige og frie kandidat.