Nu handler det om politik og ikke valg-praktik. For med stillere, valgmøder og de første brevstemmer (yes!) i hus, er det tid til at snakke politik. Det kommer her:
Banker og finans
I sidste uge udkom Konkurrence og Forbrugerstyrelsens årlige rapport om konkurrencen på bank- og realkreditområdet. Det var – igen – trist læsning.
Det er så svært og uigennemskueligt for kunderne at sætte sig ind i gebyrer, afgifter og priser for at være bankkunde, at de færreste har overskud til at skifte bank.
Det betyder at der reelt set ikke er konkurrence på området. Og dermed at priserne ofte er for høje.
Du kan læse mere om mine tanker om drømme, penge, kærlighed og familie i kronikken som min hustru Maija og jeg skrev i Aarhus Stiftstidende i 2019.
Bankerne tjener for meget.
De seneste seks års tiltag for at gøre det nemmere for dig og mig at forstå, hvad vi egentlig betaler for vores bank og realkredit, er stadig ikke nok. Det vil jeg gerne ændre på.
Bro over Kattegat, energiø og klima for 7.500 mia. kr.
Mht. Kattegatforbindelsen, så er jeg som regel for store, fremsynede infrastrukturprojekter – og herunder hører for eksempel den energiø, man planlægger at anlægge ude i Nordsøen. Men en bro over Kattegat er ikke et af de projekter. Den er jeg imod.
Mht. energiøen, så er min politik meget voldsom på netop klimaområdet. Vi skal sammen med fonde, EU, regioner, kommuner, private virksomheder og hele befolkningen i alt investere op imod 7.500 milliarder kroner i omlægningen af vores lands strukturer til et klimavenligt og fremtidssikret samfund.
Vi er allerede i gang, men byggesektoren skal med. Alle de små samfund skal med, for ægte forandringer starter altid i det små.
Små samfund og trinbræt
Og nu vi er ved små samfund. De skal styrkes. Det skal være slut med at dræne mindre byer og områder for ‘livgivende’ institutioner. Samtidigt med, at vi skal begrænse fossile CO2-tunge energityper som olie, kul og træ, bør vi sikre nem adgang overalt for flest mulige. Staten er nødt til at træde ind og regulere, at små byer og bysamfund har stabile og velfungerende offentlige transportløsninger. Vi skal sikre trinbræt (som fx. her i Brabrand, hvor togene suser igennem en bydel større end Skanderborg mange gange i timen, men ingen kan komme med…!) og stationer, for igen at sikre flest mulige at kunne rejse, hvor de har brug for – mest effektivt.
Leverpostej og klima
Apropos effektivitet. Det skal være nemt at bidrage til klima-forbedringer. I min familie på 6,5 personer smider vi omtrent en halv pakke leverpostej ud – om ugen! Fortjenesten for det ligger fuldt ud på min søde og dygtige hustru, Maijas skuldre.
Sammen fandt vi på at lave madplan – det har vi gjort i 12 år – og dermed handle ind én gang om ugen.
Når man gør det, så sparer man for det første i indkøbspriser. Man kan samle dem ét sted – det sparer transport – ligesom man sparer alle de øvrige dages indkøb væk.
Det giver ekstra tid med familien (hvis man er til den slags!).
Det kræver lidt planlægning. MEN – her synes jeg, man fra central side (læs: staten) kunne støtte den måde at planlægge på, udvikle værktøjer – måske endda støtte en service, hvormed, du kan gøre det nemmere, sådan at alle nemt kan komme i gang. Hvis man vil og magter det. Det kunne være en nem app med efterfølgende levering, eller hvd ved jeg. Bare det bliver nemmere at belaste mindre. For mange af os (familier) er det tiden og besværet, der har en stor omkostning – hvorimod pengene er mindre vigtige).
Grådighed og ulighed
Forandringerne – selv de store – må ske med små skridt. Det samme gælder grådighed og ulighed, som er to uvæsner, jeg gerne vil bekæmpe.
Det betyder også, at politikere bør gå foran med mindre fråds og ved at undgå at skulle beslutte sin egen lønforhold og pensioner. Det betyder også, at man skal sikre, at selv om der er forskel i velstand og privatøkonomi, så må det aldrig ændre på, at adgangen og behandlingen af borgerne i systemet altid skal være heltligeværdigt. Rigdom eller magt må ikke sætte nogen foran andre i vpres samfund.
Der skal dog gerne være en form for favorisering af iværksættere og nyopstartere. Stat og system skal altid have øje for, at de små nystartede skal have muligheder for at komme i gang. Ikke med flotte støttekroner – men med begrænset bureaukratisk fnidder. Det skal være nemt at gå i gang og fordybe sig i sit felt. Uden at blive fældet af papirpetitesser på vejen frem.
Derudover er jeg ret glad for den danske folkekirke og såmænd også dronningen og Kongehuset. Det kommer jeg ikke til at rokke ved.
Er du også træt af valg og løfter?
Men – og her må du gerne hjælpe mig lidt – jeg har bidt mærke i, på min vej rundt hos borgerne her i Brabrand, at der tegner sig en træthed, politisk træthed, hos mange. Det er svært at føle sig oprigtigt hørt af politikerne. Valgdebatter på TV batter ikke rigtigt og det er svært at skelne – at se eller føle en forskel på de politikere, man hører eller ser.
Har du det også sådan? En stigende og måske mere grundlæggende apati eller resignation overfor valg og valgkamp end tidligere?
Skriv dit svar til mig på mail – jeg offentliggør selvfølgelig intet uden din tilladelse, så det er udelukkende for selv at blive klogere. Lytte. En egenskab, jeg synes, flere politikere skulle blive bedre til.
Mail til: chresten@gmail.com eller sms: 3165 0189